IDC: Økonomisk afmatning rammer hardwaresalg hårdest

Faldet i it-investeringer stopper væksten på hardwareområdet. Men det vender allerede næste år, siger IDC. Smarte internetløsninger er vejen ud af nedturen.

Væksten i det danske hardwaresalg er helt forsvundet i 2008, vurderer analysefirmaet IDC. Det er den økonomiske afmatning, der får kunder til at udskyde deres it-indkøb et år eller mere, sagde nordisk analysechef Per Andersen fra IDC på en konference onsdag.

Udsigterne for fremtiden har dog også lyspunkter, der stiller it-branchen stærkere end før dot-com-nedturen i 2001. For det første har it-virksomhederne i de seneste par år opbygget en pukkel af ordrer, som det vil tage lang tid at opfylde. Især for større outsoucringprojekter kan der gå år fra et salg er gennemført til den sidste delleverance er afleveret.

Mens den overordnede vækst i det danske it-salg falder fra syv procent i 2006 til fem procent i 2011, rammer nedgangen ifølge IDC ujævnt mellem de forskellige produktgrupper. Softwarevæksten er nogenlunde uændret, mens væksten i hardwaresalget falder som en sten fra himlen fra 4 procent i 2006 til et rundt nul i 2008. Derefter vender det igen til en svag vækst. Allerede i 2009 vil den årlige vækst i hardwaresalget være to procent og de følgende år have en svagt voksende tendens.

En anden grund til, at nedturen ikke vil slå så hårdt igennem som dot-com-krisen i 2001 er, at teknologien i dag er mere moden, og virksomheder i dag nemmere kan få økonomiske fordele af teknologien. IDC anbefaler derfor, at it-virksomheder blandt andet tilbyder løsninger som indeholder mobilitet, web 2.0, sikkerhed og content management.

»I dag hedder teknologien internet. Den teknologi er i en stabil fase, hvor man skal udnytte de muligheder, der er,« lyder rådet fra Per Andersen, IDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere