Microsoft: Apple klynker over vores reklamer

Apple har angiveligt bedt om at få rettet i Microsofts aktuelle reklamekampagne.

Normalt gør Apple sig morsom på Microsofts bekostning i den provokerende reklameserie Get A Mac.

Men noget tyder på, at Apple muligvis ikke kan tåle firmaets egen medicin.

Microsoft anklager i hvert fald sin konkurrent for at klynke over Microsofts seneste reklamekampagne "Laptop Hunters".

I reklamerne følger man hjælpeløse kunder, der er på jagt efter en god og billig bærbar computer. Og som man måske kunne forvente, så bliver resultatet ikke, at kunden vælger en Mac. Apple-computeren optræder faktisk i reklamen, men bliver fremhævet som "alt for dyr".

Det skulle have aktiveret Apples velkendte juridiske afdeling, der ifølge Microsoft har bedt om at få reklamerne fjernet.

I reklamerne får hovedpersonerne udleveret 1000 dollar til at købe en ny bærbar for. Når det bliver tid til at kigge nærmere på en Mac, lyder svaret ofte, at den er for dyr. Men i opkaldet til Microsoft skulle Apple have gjort opmærksom på, at der netop har været et mindre prisfald, og at man nu kan købe den mindste Mac-bærbar for 999 dollar.

Telefonopkaldet fra Apple blev omtalt på den aktuelle Microsoft partnermesse i New Orleans, hvor Microsoft-bossen Kevin Turner morede sig over reaktionen fra Apple. Han forklarede, at det med stor sandsynlighed bare betød, at man ville blive ved med at vise reklamerne meget mere end planlagt.

Det var på samme messe, at han drillende konstaterede, at Microsoft i efteråret vil åbne egne forretninger i stil med Apples, og at Microsoft-butikkerne i flere tilfælde skulle placeres tæt på Apples butikker.

Analytikere anslår faktisk også, at Microsofts reklame med fokus på pris, allerede har sat sit tydelige aftryk på markedet. Undersøgelser viser, at flere forbrugere end tidligere opfatter PC'ere som et billigere alternativ end Macs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere