Gear får ny chefredaktør

ComONs legetøjsglade lillesøster har måttet afgive den hidtidige Gear-mester Nikolai Sonne, der i stedet skal stå i spidsen for DR2s nye gadget-program. Hans afløser hedder Svend Émile Tybjerg.

Nikolai Sonne har været fast mand på Gear siden 2005. Han afløste Peter Ryming på rorpinden i august i år, men nåede kun at fungere som chefredaktør i få måneder. Nu er han blevet headhuntet af DR2, der vil have ham til at styre et endnu ikke navngivet program i præcis samme boldgade som det blad, han forlader.

Gears nye chefredaktør er kommunikationsrådgiver og journalist Svend Émile Tybjerg. Han kommer senest fra en stilling som Account Director hos Hill & Knowlton, hvor han har været ansvarlig for strategisk kommunikation og PR for en lang række danske og internationale virksomheder inden for IT, forbruger-elektronik og digital livsstil.

Den nye Gear-skifter har mere end ni års erfaring fra medie- og kommunikationsverdenen og har en fortid som tv-journalist for bl.a. Nordisk Film TV, Bastard Film og TV3.

Svend er uddannet journalist (2002) ved Center for Journalistik, Syddansk Universitet i Odense.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere