Hvor grøn er cloud computing?

I januar satte den britiske avis Sunday Times fokus på miljøbelastningen i forbindelse med Google-søgninger. En Harvard-professor havde beregnet, at en typisk Google-søgning producerer en CO2-udledning på 7 gram. Til sammenligning er CO2-udledningen ved at koge en kande vand på 14 gram. Google reagerede hurtigt ved at dementere historien og avisen måtte senere præcisere, at en enkelt Google-søgeopgave kun frembringer 0,2 gram CO2. Tallet på de 14 gram gælder kun for en længere søgeproces, hvor man bruger adskillige minutter på at søge efter forskellige begreber med søgemaskinen.

Men diskussionen om Googles miljøkonsekvenser har sat fokus på, om »cloud computing« egentlig er så grøn som mange tror - eller om det måske snarere er skadeligt for miljøet. Der er ingen tvivl om, at Google, Microsoft, Amazon og andre internet-giganter har opbygget gigantiske datacentre rundt om i verden, som sluger enorme mængder af energi. En del af disse centre skal bruges til at tilbyde cloud-tjenester, hvor man f.eks. kan anvende sin kontorpakke over nettet i stedet for at installere den lokalt.

Her er der altså tale om en centralisering af ressourcerne, hvor programmerne udbydes som tjenester over nettet i stedet for at blive installeret lokalt uden hos den enkelte bruger. Kontor-pakken kører f.eks. på en maskine i et gigantisk server-rack hos Google. Den enkelte bruger kan til gengæld spare på sine investeringer i hardware og i stedet trække programmerne ned fra »skyen«.

Ifølge en analyse fra Gartner står den globale it-industri for omkring 2 procent af verdens CO2-udledning. Det lyder måske ikke af meget, men det er omtrent på størrelse med CO2-udledningen fra flyindustrien. Datacentre sluger enorme mængder af strøm - og Google har da også overvejet at placere sine datacentre på en flydende platform, der henter strøm fra havets bølger. I Grønland overvejer man ligeledes at installere store datacentre på isen og dermed udnytte de lave temperaturer på øen til billig køling.

Google forsvarer sit miljøregnskab i denne reaktion på artiklen i Sunday Times. Her skriver søgegiganten blandt andet, at en 1-kilometers køretur i en bil udleder mere CO2 end flere tusinde søgninger hos Google. Desuden hævder Google, at firmaets datacentre er de mest energi-effektive i verden.

»Faktisk er det sådan, at din egen personlige computer bruger mere energi i den tid, der går indtil du får resultatet af søgningen, end Google bruger på din søgning,« skriver firmaet.

Det britiske konsulentfirma carbonfootprint.com har regnet sig frem til, at en gennemsnitlig pc sluger strøm svarende til en CO2-udledning på mellem 40 og 80 gram i timen. It-guruen Nicholas Carr anslår, at det kræver 1.752 kilowatt-timer om året at holde liv i en virtuel avatar i Second Life. Det svarer til det gennemsnitlige elforbrug for indbyggere i Brasilien.

Så langt den største del af it-energiforbruget og dermed miljøkonsekvenserne ligger ikke i de store datacentre, men ude hos de enkelte pc-brugere. Hvis man bruger nettet som alternativ til mere miljøskadelige aktiviteter - f.eks. til at bestille varer i stedet for at køre ned til en fysisk butik eller holde videokonferencer i stedet for at tage ud til kunderne - så kan konsekvenserne for miljøet være positive. Men computeren kan også hurtigt få elforbruget til at løbe løbsk.

Cloud computing flytter de tunge regneopgaver over de i gigantiske regnecentre hos Google, Microsoft og andre udbydere og betyder dermed, at man kan spare på investeringer i hardware hos den enkelte virksomhed eller bruger. Som udgangspunkt bliver CO2-regnskabet ikke bedre, blot fordi man anvender en webbaseret kontorpakke i stedet for et program der ligger lokalt på computeren - faktisk tværtimod, for nu skal der både bruges energi på at holde den lokale pc kørende og afvikle webprogrammet på den fjerne server.

Først i det øjeblik, hvor man udskifter sin gamle strømslugende computer med en langsommere og mere miljøvenlig model - fordi man nu kan hente sine programmer fra skyen i stedet for at køre dem lokalt - begynder miljøregnskabet at se mere fordelagtigt ud. For virksomheder ser regnestykket noget anderledes ud. Hvis man har 10 servere stående, som alligevel kører i tomgang det meste af tiden, kan det hurtigt blive en fordel både for pengepungen og miljøet at skrotte dem og i stedet leje sig til serverkapacitet over nettet, der betales efter behov.

Ingen af de store udbydere af cloud computing fortæller om udnyttelsesgraden af deres systemer og derfor er det umuligt at vide, hvordan miljøregnskabet reelt ser ud. Google-sagen har demonstreret, at det er meget vanskeligt at opgøre de miljømæssige konsekvenser når først programmerne flyttes ud i web-skyen. Det er rimeligt let at finde frem til, hvor meget strøm din egen computer bruger - men Googles strømforbrug er ligesom antallet og placeringen af datacentrene en forretnings-hemmelighed.

Derfor har cloud computing under alle omstændigheder gjort det sværere at overskue it-industriens miljøkonsekvenser.