Dansk dvd-afspiller med indbygget DRM-software

Den danske hardware-producent Kiss Technology integrerer software til Digital Rights Management (DRM) i sine dvd-afspillere.

Danske Kiss Technology kunne sidste år som den første producent i verden lancere en dvd-afspiller med understøttelse for DivX-formatet, som især bliver brugt til distribution af piratkopierede film på nettet. Nu er Kiss blandt de første til at integrere en DRM-løsning i sine dvd-afspillere, som skal beskytte mod piratkopiering.

Løsningen er en kombination af en softwarebaseret nøgle og en hardware-baseret afkodning via firmwaren i firmaets dvd-afspillere. Med en opdatering af firmwaren vil det være muligt at modtage kopisikret materiale, som hidtil har krævet en pc med DRM-software.

»Det er lidt af en epokegørende løsning vi har udviklet. Nu er streaming af film og billeder over internettet for alvor bragt fra PC'en til det sted, hvor vi egentlig benytter disse medier - nemlig DVD'er og TV. Vi har dermed nedbrudt en væsentlig barriere for kommende indholdsportaler, hvor man kan udleje og streame film direkte over internettet. Nu er det op til distributørerne at tage initiativet,« siger Peter Wilmar Christensen, der er adm. direktør i Kiss Technology.

Softwarenøglen er baseret på DivX Networks' DRM-specifikation, som kan bruges til at udstyre spillefilm med en række forskellige tilladelser. Den unikke nøgle sætter en begrænsning på antallet af afspilninger - selv efter filmen er brændt på en cd eller dvd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere