Artikel top billede

Mozilla: Microsoft lyver om IE9

Microsoft skal stoppe med at sprede løgne om IE9 og Firefox, kræver Mozilla-talsmand.

Nu retter Mozilla-talsmand Asa Dotzler et skarpt angreb mod Microsoft i sin blog. Det er Microsofts påstande om at Internet Explorer 9 er den eneste browser med fuld hardware-accelleration, der har fået Mozilla til at reagere. Det passer ganske enkelt ikke, hævder Dotzler.

”Jeg tvivler ikke på at Microsoft er meget stolt af deres hardware-accelleration men deres marketing-folk er gået over stregen når de lyver om Firefox-browserens hardware-accelleration og vildleder folk,” skriver han.

Mozilla fastholder at ingen browser kan tilbyde fuld hardware-accelleration, for det er ikke alle dele af browseren, der kan udnytte GPU'ens regnekraft.

Firefox 4 bruger de samme API'er til hardware-accelleration under Windows 7 som Internet Explorer 9 og derfor fungerer begge programmer omtrent på samme måde. På nogle områder er IE9 hurtigere, på andre områder er det Firefox der klarer sig bedst.

I sidste ende er IE9 faktisk langsommere end Firefox, hævder Mozilla. Internet Explorer 9 bruger angiveligt ikke hardware-accelleration til noget så basalt som scrolling af websider. Men det gør Firefox, som derfor skulle være 10 gange hurtigere end IE9 i en scroll-test.

”Microsoft, jeg opfordrer jer til at trække disse falske påstande tilbage. I har ikke ”fuld hardware-accelleration” og faktisk har I mindre end Firefox. Hvis I fortsætter med at lyve om IE9 og Firefox er det både til skade for brugerne og for jeres egne udviklere,” skriver Asa Dotzler.

Internet Explorer 9 bliver frigivet officielt i næste uge. Microsoft har indtil videre ikke kommenteret anklagerne fra Mozilla.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere