Google tilbyder at blokere Analytics

Tilbyder add-on, der spærrer for registrering.

For mange administratorer af hjemmesider - både kommercielle og private - er Google Analytics et vigtigt værktøj. Den gratis tjeneste tilbyder information om, hvordan trafikken på hjemmesiden er.

Den registrering er nyttig for at udvikle en webforretning, men den kan samtidig irritere brugere, der går op i retten til privatliv og ønsker at sløre deres adfærd på internettet.

Nu tilbyder Google en nem tilføjelse til browsere, så besøgende kan afvise datatraffik til Analytics' Javascript, der registrerer brugeradfærden på en hjemmeside.

"I dag tager vi ekstra skridt til at tilbyde endnu mere valgfrihed og åbenhed for både hjemmesideejere og brugere," skriver Amy Chang, Director of Product Management, Google Analytics, i et blogindlæg.

Google Analytics samler information om den besøgendes IP-adresse, browser-version,  styresystem, internetudbyder og lignende informationer fra computeren. En hjemmesideadministrator kan få fat på oplysninger via en Google-konto i skyen.

Den nye add on - der kan gøre Google Analytics ubrugeligt, hvis en stor andel af verdens internetsurfere tilføjer den - kommer i kølvandet på bommerter, hvor Google har overtrådt danske love for beskyttelse af privatlivets fred. Først spredte firmaet ulovligt informationer om ens mailkontakter i Google Buzz, og for nyligt kom det frem, at firmaet i strid med dansk lovgivning har sniffet data fra trådløse netværk.

Tilføjelsen, der er i beta, kan bruges i Internet Explorer, Firefox og Googles egen Chrome. Den kan hentes her.

Samtidig tilbyder Google, at hjemmeside-administratorer kan vælge, at anonymisere besøgendes IP-adresser, der bliver sendt til Google. Google bruger IP-adresserne til at registrere, hvor de besøgende kommer fra. I den nye funktion er det kun en del af IP-adressen, der vil havne i Googles hænder. Google advarer dog om, at data om de besøgende risikerer at blive mindre præcise. Man kan læse mere om funktionen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere