Bredeste server-fremgang siden 2001

Opsvinget har ramt det globale servermarked. I fjerde kvartal voksede salget af alle type servere med 11,4 procent til 13,7 milliarder amerikanske dollar.

Opsvinget har ramt det globale servermarked. I fjerde kvartal voksede salget af alle type servere med 11,4 procent til 13,7 milliarder amerikanske dollar. Men målt i styk var væksten på hele 22 procent. Ikke siden 2001 har der været vækst inden for samtlige server-kategorier.

Det er IDC, som har foretaget opgørelsen, og analysevirksomheden dæmper begejstringen lidt ved at fastslå, at en stor del af væksten skyldes favorable valutaforhold. Med andre ord: dollar-kursens fald. Fraregnet dette fald er serveromsætningen kun steget 3 procent.

Selv om volumenserverne i prislaget op til 25.000 dollar i lighed med næsten hele perioden siden 2001 klarer sig bedst, er der nu også mærkbar fremgang i den høje ende af markedet - dvs. kategorierne enterprise-servere (op til 500.000 dollar) og high-end enterprise-servere (over 500.000 dollar).

IBM fastholder sin førsteplads målt på omsætning. I fjerde kvartal gik »Big Blue« frem med 17,7 procent og sidder nu med en markedsandel på 37,9 procent. Også HP på andenpladsen kunne notere fremgang. Den blev på 9,4 procent, hvilket giver en markedsandel på 25,8 procent.

Men størst fremgang oplevede Fujitsu/Fujitsu Siemens, som lagde 31,3 procent til omsætningen i forhold til samme kvartal året før og nu har en markedsandel på 5,4 procent.

Sun, som traditionelt har sin målgruppe i enterprise-segmentet, måtte endnu engang opleve tilbagegang. Omsætningen faldt med 1,7 procent, hvilket gav en markedsandel på 10,4 procent - kun lidt foran Dell, som opnåede 8,6 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere