Nyt Linux-udviklingscenter

Linux-udviklere får nu adgang til et nyt uafhængigt udviklingscenter, Open Source Development Lab.

Et nyt udviklingscenter i nærheden af Portland, Oregon, er rettet mod programmører, som arbejder med tunge virksomheds-applikationer under Linux. Open Source Development Lab er støttet af 19 sponsorer og har samlet modtaget mere end 24 millioner dollar. Centeret er placeret i Beaverton, et område vest for Portland med mange IT-virksomheder.


På over 1.000 kvm. får Linux- og open-source-udviklere adgang til high-end systemer, som svarer til de computere, der anvendes i store virksomheder. OSD Lab skal fungere som et åbent forum, der gør det muligt at bygge og teste software til servere og virksomhedsmiljøer.


OSD Lab vil ikke selv starte nye projekter, men satser på at støtte og accelerere eksisterende projekter. Den eneste betingelse for at få adgang til faciliteterne er, at projektet skal følge open-source modellen.


Et af de første projekter er rettet mod at udvide Linux-operativsystemet, så det kan håndtere 16 parallelle 64-bit processorer. Et andet projekt skal øge antallet af samtidige forbindelser i Linux TCP/IP fra 20.000 til 64.000.


Flere af centerets servere er forbundet med hurtige Internet-forbindelser, hvilket betyder at udviklere kan teste deres Linux-applikationer uden at befinde sig i Oregon. På sigt skal OSD Lab forbindes med andre forskningsinstitutioner over hele verden for at skabe et forenet virtuelt udviklingsmiljø.


De 19 virksomheder som støtter projektet er Caldera, Computer Associates, Covalent, Dell, Fujitsu, Hewlett-Packard, Hitachi, Intel, IBM, Linuxvare, Lynuxworks, Miracle Linux, Mitsubishi, NEC, SGI, SuSe, Turbolinux og VA Linux.


(Kilde: Wired)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere