USA's andenstørste tobaksfabrikant, R.J. Reynolds, har lanceret et website, der fungerer som community for rygere. Samtidig har tobaksfabrikanten indgået en aftale med en computerleverandør der betyder, at rygere af Doral-mærket kan købe en pc fra Hewlett-Packard til 22 dollar om måneden i 48 måneder - samtidig med, at de får gratis internetadgang. Det melder CNet.
R.J. Reynolds er dog ikke den eneste tobaksfabrikant, der har taget utraditionelle metoder i brug i jagten på kunder. Efter nye restriktioner mod tobaksreklamer på tv og traditionelle reklamemedier, er flere andre tobaksfirmaer ifølge nyhedstjenesten i gang med lignende tiltag.
De fire største tobaksfirmaer i USA bruger tilsammen 22,5 millioner dollars om dagen på marketing af cigaretter. Men hidtil har de været tilbageholdende med at ligge pengene i online annoncering.