Det svenske pengeinstitut Nordbanken har oplevet alvorlige IT-problemer omkring årsskiftet. Datasystemet brød første gang sammen lige inden nytår. Det andet nedbrud fulgte den 2. januar.
Hele 3,5 millioner bankkunder kunne hverken overføre penge eller hæve kontakter i bankens automater. Nordbankens kunder kunne heller ikke betale med kreditkort og foretage handel med værdipapirer over Internet i nedbrudsperioden.
Det seneste computernedbrud kom i dag, kl. 11.56. Efter omkring 15 minutter var bankautomaterne igen i drift, mens Internetbanken først kom op at køre efter en halv time.
Ifølge Nordbanken skyldes nedbrudet et fejlbehæftet program, som nu tages ud af brug. Bankens direktør, Magnus Falk, siger til avisen "Aftonbladet", at kunderne får erstattet eventuelle tab.
(Kilde: Aftonbladet, Futurezone)