3G-kunder kan risikere længere bindingsperiode

Teleselskaberne bør have mulighed for at binde 3G-kunder i længere end seks måneder, mener IT- og Telestyrelsen.

En aktuel rapport om telereguleringen fra IT- og Telestyrelsen foreslår at bindingsperioden for 3G-mobiltelefoni bør forlænges fra de nuværende seks måneder til 12 måneder eller længere. IT- og Telestyrelsen mener at længere bindingsperioder kan fremme udbredelsen af den tredje mobilgeneration i Danmark.

»Telelovgivningens regler om en maksimalt tilladt bindingsperiode på seks måneder kan udgøre en barriere for innovation og investeringer, herunder særligt for udbredelsen og anvendelsen af 3G-tjenester og andre bredbåndstjenester. En ændring af telelovgivningens regler, så der tillades en længere bindingsperiode, vil kunne bidrage til at fremme udbredelsen og anvendelsen af blandt andet 3G-tjenester samt medvirke til, at bredbåndspriserne falder yderligere,« hedder det i rapporten.

I forhold til andre lande er Danmark stadig bagud når det gælder udbredelse af avancerede mobiltjenester, men der er dog stor vækst på 3G-området og ved udgangen af af 2006 var der i alt 327.000 abonnementer, der anvender 3G-net i Danmark. Det svarer til, at to ud af tre nye mobilabonnenter anvender 3G-net.

Efter telelovgivningen har teleudbyderne ret til binde deres kunder til en aftale i op til seks måneder, så at kunden er tvunget til at betale for abonnementet i bindingsperioden. IT- og Telestyrelsen åbner for, at en længere bindingsperiode kunne indføres som en forsøgsordning og begrænses til at gælde for 3G-udbydere.

»En regelændring bør i givet fald udformes, så der stilles særlige krav med henblik på at varetage hensynet til forbrugerne. Eksempelvis kan der stilles krav om, at forbrugerne får et reelt valg mellem abonnementer med ingen, en kort eller en lang bindingsperiode,« konstateres det.

Hos teleselskaberne er der delte meninger om længere bindingsperioder. Teleselskabet 3 henvendte sig allerede i januar til videnskabsministeren for at få lov til at binde kunderne i et helt år. Ved at binde kunderne i 12 måneder kan teleselskaberne sælge billigere mobiltelefoner, der finansieres gennem abonnementet, og det vil især være en fordel for 3G-selskaber som 3, der sælger meget dyre mobiltelefoner.

Hos det Telenor-ejede Sonofon og Cybercity mener man til gengæld, at IT- og Telestyrelsen går galt i byen med konklusionerne på den manglende udbredelse af 3G-telefoni i Danmark set i forhold til udlandet.

»IT- og Telestyrelsen foreslår at forlænge bindingsperioden til 12 måneder for at udbrede 3G-telefonien. Vi finder, at denne udvidelse af bindingsperioden for 3G-telefoni er i direkte modstrid med ambitionerne om teknologineutralitet i reguleringen. Der er samtidig ikke noget økonomisk belæg for at konkludere, at man vil få flere kunder til at overgå til 3G ved at forlænge bindingsperioden - mobilkunderne kan jo allerede i dag købe en 3G-telefon til samme pris som en 2G-telefon. Derudover er alle de store teleoperatører i Danmark jo i fuld gang med udrulning af 3G-telefonien,« siger Jesper Hansen, direktør for Regulatoriske Forhold hos Cybercity.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere