Cybercity: Skype har kvalitetsproblemer

Konkurrenten Skype skal først slås på kvaliteten - sidenhen ved at lancere et produkt, der minder ufatteligt meget om Skypes. Det er strategien hos Cybercity - internet-leverandøren, der nu også vil sælge telefoni.

»Skype har ubestridt problemer med kontrollen af samtalerne, fordi de ikke ejer nettet.«

Så ligefrem er udmeldingen fra Cybercitys administrerende direktør Henrik Clausen om et af selskabets kommende konkurrenter, Skype.

Bag den kommentar gemmer sig dog en også direktør, der godt ved, at netop det fremadstormende Skype er en af de største konkurrenter for teleselskaberne i øjeblikket.

»Der vil være to typer bredbåndtelefoni i fremtiden. Den ene vil være højkvalitets-telefoni, som vil være identisk med fastnet-telefonien i dag, mens den anden vil være et produkt for folk, der godt kan leve med, at der er udfald og forsinkelser,« forklarer Henrik Clausen.

For at bredbåndstelefonien skal vinde indpas for alvor handler det om, at kvaliteten er i orden, mener Henrik Clausen. Derfor lægger Cybercity også stor vægt på at kunne kontrollere kvaliteten af samtalen og sikre, at de kan levere samme vare som de primære konkurrenter på det nye marked - de etablerede teleselskaber, som TDC, Sonofon, Telia, Orange og Tele2.

»På mobiltelefoner accepterer vi, at der er udfald og kvaliteten nogle gange ikke er helt i top. Men det gør vi ikke på fastnet-markedet,« siger Henrik Clausen.

Konkurrent til Skype undervejs
På sigt gør Cybercity sig dog klar til at sende en direkte konkurrent til Skype på gaden.

»I fremtiden vil vi gerne give mulighed for billigere telefoni i dårligere kvalitet. Det vil der også være et marked for,« lyder meldingen fra Cybercity-ledelsen.

Hvor billigt, det bliver, vil Cybercity ikke afsløre, men det er planen at lancere produkter, som skal ændre udbudet på telemarkedet markant. Det er i hvert fald ambitionen. Samtidig vil forbrugerne også kunne se frem til en øget krig på prisen, selv om Cybercity endnu ikke vil komme med en klokkeklar udmelding.

»Vi har flere frihedsgrader med hensyn til prisen, fordi vi laver løsningen selv i stedet for at købe den hos TDC,« lød den lettere kryptiske kommentar fra Cybercity-bossen, Henrik Clausen.

Cybercity vil dog først etablere sig på markedet med det nye tilbud, der trods udmeldingen om semi-flatrate minder meget om det, der findes i forvejen, inden selskabet revolutionerer verden.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere