Sådan blev borgmesteren i Næstved, Henning Jensen, og andre ledende medarbejdere og politikere i kommunen udfrittet af Næstveds år 2000-ansvarlige, Jeanette Viale, da kommunen holdt sin længe forberedte år 2000-øvelse.
Formålet var at afprøve kommunens evner til at klare en krisesituation i tilfælde af strømsvigt og andre uregelmæssigheder som følge af datoproblemet. Og ikke mindst: Kommunens evne til at informere borgerne bedst muligt om hvordan de skal forholde sig i en krisesituation.
Beredskabssgruppen havde udtænkt syv episoder, som deltagerne uden forhåndsviden skulle forholde sig til. Episoderne gennemspilles trin for trin, og med mellemrum afbrydes øvelsen og øvelseslederen stiller spørgsmål til aktørerne. Hvad kan gøres bedre, og hvilke indsatsområder skal man vælge at prioritere.
- Vi konkluderede fra starten, at et strømsvigt over et døgns varighed vil lamme os ganske voldsomt. Men vi vil næppe komme i en situation, hvor Næstved alene får et så langvarigt nedbrud. Så der er ingen mening i, at oprette et beredskab til mere end et døgns strømnedbrud, fortæller Jeanette Viale om forberedelserne til øvelsen.
Jeanette Viale mener, at kommunen har lært meget om skrøbeligheden af især kommunikationslinjerne i en krisesituation. En vigtig brik er på forhånd at have oplyst kommunens borgere om, at de ikke skal belaste telefonsystemet unødigt.
- Vores interne kommunikation skal ikke alene sikres 100 procent men 200 procent. Borgerne skal vide, at de ikke skal ringe til beredskabschefens telefonnummer alle sammen. Hvis kommunens telefonsystem ikke virker en helt almindelig lørdag formiddag, så der ikke er telefonsvarere på, har vi erfaring for, at 3-400 borgere ringer til beredskabschefen. Det siger en hel del om folks reaktionsmønster, siger hun.
- Nej, de skal sætte sig ned i deres stol og åbne for deres batteridrevne radio, og derigennem få information. Og for beredskabets folk skal der ligge nedskrevne kommunikationsdiagrammer, så vi kan reagere ud fra på forhånd givne aftaler. Ved et strømnedbrud vil vi klassificere situationen, så vi ved, at den og den metode er måden at kommunikere på. Så alle i beredskabet har en seddel i lommen, hvor de kan se fx. "at jeg ikke skal ringe til beredskabschefen men til ældrechefen", fortæller Jeanette Viale.
Jeanette Viali har lidt beske kommentarer til nogle af kommunens leverandører. De oplyser ikke klart nok om hvor de står i forberedelserne, mener hun.
- Det gælder især SEAS og Tele Danmark. Jeg er ikke i tvivl om, at de gør alt hvad de kan for at nå alle systemer igennem. Men i Næstved mener vi, at vi bliver taget for lidt med på råd. Det er ikke fordi vi ikke tror, at forsyningsvirksomhederne ikke gør alt hvad de kan for at blive parate. Vi vil ikke anklage den for efterladenhed. Men vi savner reel viden om, hvad der egentlig er af problemer og muligheder for at løse dem, og hvor deres akilleshæl befinder sig, siger hun.
- Jeg synes nok, at IT-virksomheder er noget bedre til at lægge information ud på Internettet, men de er nok lidt svære at få en underskrift fra. Vi foretrækker åbenhed, så der er mere at kritisere blandt forsyningsvirksomhederne, siger Jeanette Viale, som også har haft personligt udbytte af år 2000-forberdelserne:
- Personligt har jeg lært, at vores samfund kommunikationsmæssigt er langt mere komplekst strikket sammen, end man går rundt og tænker i det daglige. Vi tager telefonen og computeren for givet, de virker - næsten - altid. Og jeg har lært noget om, hvad man skal gøre, hvis det ikke lige virker, siger hun.
De svageste grupper i kommunen er mest udsatte for farlige situationer som følge af år 2000-problemer. Unge mennesker kan tage en sweater på og gå ud og løbe en tur, hvis strømmen og fjernvarmen svigter, men gamle mennesker, som ikke kan bevæge sig på samme måde, kan blive meget vanskeligt stillet. Derfor var de gamle og syge i fokus, da Næstved holdt sin år 2000-øvelse.
Her følger de syv scenarier som beredskabsgruppen havde udtænkt.
Episode 1:
En 81-årige mand bor alene i sin lejlighed i Næstved da han falder med sit champagneglas i hånden og skærer en grim flænge i sit håndled. Manden udløser sin nødkaldealarm på det andet håndled, og signalet går planmæssigt afsted over telefonsystemet. Men det når ikke frem til vagtcentralen eller hjemmehjælperne, fordi modtagesystemet er holdt op med at fungere ved årsskiftet - på grund af en chipfejl. Den gamle mand ligger og venter - blodet løber ud af pulsåren - han besvimer - forbløder og dør i løbet af 20 minutter. Øvelsesledelsen spørger: Er det et realistisk scenario? Kunne den gamle mand være blevet hjulpet bedre? Kan ulykken forebygges?
Episode 2:
Tre borgere, som er i eget hjem med hjemmerespiratorer, får problemer med dem. De to borgere har svære lungesygdomme - den tredje har muskelsvind. De ligger alene hjemme - og respiratorerne går i stå på grund af chipfejl. De tre får akutte og stadig værre problemer med åndedrættet - og udånder kort efter.
Episode 3:
Mens de 2 første episoder foregår, er der sket andre alvorlige ting i byen: Kort efter midnat ryger en nytårsraket ind gennem et loftsvindue på taget i et ældreboligkompleks. Den ligger og ulmer og sætter ild på loftsrummet, som ligger ret afsides i bygningen. Det udvikler sig lidt efter lidt til en egentlig brand, men ingen opdager det, fordi ABA-anlægget ikke fungerer p.g.a. chip-fejl. En ældre beboer lugter røg og personalet opdager branden. De ringer til vagtcentralen - som sidder midt i problemerne med at få hjemmehjælperne til at tage ud og kigge til de ældre med nødkalde-alarmer, som måske virker - måske ikke. Vagtcentralen alarmerer brandvæsenet - men kan ikke komme igennem fordi kommunikationssystemet fejler. Branden udvikler sig eksplosivt og koster desværre adskillige menneskeliv blandt de ældre - før brandfolkene selv observerer røgen og rykker ud - men for sent.
Episode 4:
Alarmcentralen modtager nu melding om en gaseksplosion i et højhus. Der er opstået en alvorlig brand, og der er sket sammenstyrtninger af bygningen. Eksplosionen er sket på 5. etage, og den efterfølgende brand har bredt sig til de overliggende etager. Meldingen lyder på, at alt disponibelt mandskab skal sendes og sættes ind på redning af mange fastklemte og sårede samt bekæmpelse af branden. Samtidig skal hele bygningen evakueres - ca. 50 personer skal ud på grund af sammenstyrtningsfare.
Alle frivillige fra redningsberedskabet indsættes til - sammen med alle de politifolk, der kan skrabes sammen - at foretage evakueringen af bygningen. Alle evakuerede skal midlertidigt indkvarteres på en nærliggende skole, som er udpeget til hjælpestation. Der skal ske forplejning af de evakuerede. Falck bliver bedt om at sende fire ambulancer til skadestedet. Alarmcentralen har store problemer med at kommunikere med de andre dele af beredskabet, idet både den centrale kommunikation samt kommunikationen mellem køretøjerne er ude af drift på grund af chip-fejl.
Der bliver efterhånden kaos i indsatsen mellem raketbranden på ældrebolig-komplekset og eksplosionsbranden i højhuset - med mange dødsofre til følge. Senere i episoden kan Centralkøkkenet alligevel ikke bespise de evakuerede på skolen - produktionsanlægget går i stå på grund af et strømsvigt forårsaget af en chipfejl. Der er heller ikke mad til de gamle på plejehjemmene - og varmen svigter også.
Episode 5:
Centralrenseanlæg og pumpestationer går nu ud af drift. Der sker oversvømmelser. Senere går det helt galt med vandforsyningen - ingen vand til forbrugerne, til kloaksystemet, til erhvervsvirksomhederne i området, til slukning af brande - p.g.a. chip-fejl i de tekniske anlæg i vandforsyningen. Hvordan løser man problemet, og hvor lang tid tager det?
Episode 6:
Mens alt det hér foregår, kører et større selskab i elevator ned fra tagetagen i byens store hotel til kælderetagen for at benytte toiletterne dér - de er alle meget trængende men med ét går elevatoren i stå. Spørgsmålet er om det skyldes chipfejl? Et andet spørgsmål er, hvordan det lugter i elevatoren efter nogle timer.
Episode 7:
Nu går det helt galt - hele elforsyningen til området standser med et p.g.a. chipfejl. Alt lys går ud, alle trafiksignaler og togsignaler går i stå, bilulykker indtræder i massevis, pumper og elektriske anlæg af enhver art stopper, respiratorer på hospitaler går ned - stort set alt stopper - vil nødstrømsanlæg kunne klare problemerne?
Denne artikel bringes i samarbejde med 2000Fokus.
