Lancerer alternativ til Microsofts medie-pc

Packard Bell lancerer nu en pc med fjernbetjening, som blandt andet kan anvendes til at optage tv-udsendelser.

Packard Bell lancerer nu en pc med fjernbetjening, som blandt andet kan anvendes til at optage tv-udsendelser. Nyheden, iMedia 7216, har Packard Bells »PowerCinema«-funktioner integreret, og nyheden kan sammenlignes med Microsoft MediaCenter, men er ifølge leverandøren en billigere og mere brugervenlig løsning.

Pc'en giver kontrol over multimediefiler, tv-programmer, DVD og radio via fjernbetjening og tv-skærm. Med Time shifting kan man med et enkelt tastetryk for eksempel optage en del af en tv-udsendelse, mens man er ude og brygge en kop kaffe. Når man er tilbage og vil se hele udsendelsen, vil Time shifting-funktionen fortsætte udsendelsen, hvor man slap den og langsomt indhente den egentlige udsendelse. Man får med andre ord dele af udsendelsen at se i et lidt hurtigere tempo, indtil den digitale optagelse indhenter udsendelsen. Hastigheden regulerer man selv, oplyser Packard Bell.

Packard Bell iMedia 7216 er udstyret med en 3,2 MHz Pentium 4-processor og en harddisk på 250 GB. Derudover leveres den med fire USB 2.0-porte, tv-tuner, seks-i-en-kortlæser, fjernkontrol, DVD-brænder og en videohukommelse på 256 MB.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere