NemID er havnet i domænestrid

PBS er havnet i endnu en domænetvist.

NemID.dk har intet direkte at gøre med den nye login-løsning med samme navn.

Nu forsøger DanID, som er et datterselskab til PBS og står bag den nye fælles digitale nøgle NemID, at få fingre i .dk-domænet gennem en sag hos Klagenævnet for Domænenavne.

DanID er tilsyneladende ikke tilfreds med blot at bruge domænet NemID.nu som officiel side.

Firmaet Assemble A/S, der i tre år har ejet .dk-domænet, har ikke i sinde at slippe domænet frivilligt. Assemble A/S bruger navnet i et mailprodukt, hvor kommuner og andre myndigheder kan sende krypterede mails til borgere.

"Vi har brugt navnet NemID siden 2006 som adressefunktion i vores mailapplikation. Et NemID er hos os det, der svarer til en mailadresse i Outlook," forklarer Morten Svendsen, direktør hos Assemble A/S.

Domænet NemID.dk har tilhørt Assemble A/S siden maj 2007 og altså længe før, den offentlige digitale nøgle kom til at bære samme navn. IT- og Telestyrelsen har godkendt navnet, men det er DanID, der har stået for det juridiske arbejde.

At domænetvisten ville komme har altså længe været kendt.

"Det her har både DanID og IT- og Telestyrelsen været bekendt med, før de valgte dette navn," siger Morten Svendsen.

Ifølge Morten Svendsen har DanID ikke tilbudt penge for domænet - firmaet har blot krævet at få det overdraget. Selv hvis der skulle blive smidt penge på bordet, er Assemble afvisende.

"Vi har ikke ønsket at sælge det her," siger Morten Svendsen.

PBS, der nu har skiftet navn til Nets, ligger også for tiden i strid omkring domænet nets.dk, som er ejet af en dansk webudvikler. Han har til Computerworld fortalt, at han ikke vil af med domænet. Ejeren hedder Sten til fornavn, og Nets er således hans navn stavet bagfra og har i årevis været navnet på hans lille webudviklingsfirma.

ComON har forgæves forsøgt at få en kommentar fra DanID.

Assembles NemID er navnet på en unik identifikation af hver borger i Danmark, der anvender firmaets NemPost. NemID består af en unik borgerreference, der er opbygget af en tal og bogstavkombination. I NemPost har NemID samme funktion som en e-mailadresse har i et almindeligt e-mailsystem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere