Massefyringer på vej i Telia

Sammenlægningen af de to teleselskaber Telia og Orange vil medføre en række afskedigelser. Det medgiver ledelsen, der dog ikke vil sætte tal på. Der gættes i branchen på at 400 ansatte må forlade virksomheden. De ansatte er bekymrede og skuffede.

Den nye sammenlægning af Telia og Orange på det danske marked skaber landets næststørste teleselskab, men det bliver ikke uden konsekvenser for de ansatte.

Ledelsen i Telia lægger op til en markant nedskæring i antallet af ansatte, når opkøbet er faldet endeligt på plads.

»Det er klart, at når man lægger to virksomheder sammen, så er formålet at opnå et lavere omkostningsniveau for at skabe en så god forretning som muligt,« fortæller Kenneth Karlberg, der er direktør for Telias aktiviteter i Norden og Baltikum til IT-avisen ComON.

»Og i det samlede selskab vil der være en del funktioner, som overlapper hinanden. Derfor vil der i det samlede selskab være færre ansatte end, der er i Telia og Orange på nuværende tidspunkt. Men det er endnu for tidligt at sige hvor mange afskedigelser, der bliver tale om,« uddyber Kenneth Karlberg.

Over for Dagbladet Børsen spekulerer kilder i telebranchen i, at det vil koste helt op til 400 ansatte jobbet, når Telia og Orange slår pjalterne sammen. Primært ventes det at gå ud over Orange og mobildivisionen i Telia. I øjeblikket beskæftiger Orange 720 ansatte, mens Telia Mobile har 340 medarbejdere.

Medarbejderne hænger med mulen
Udmeldingerne fra Telia-ledelsen har skabt usikkerhed og skuffelse blandt medarbejderne i de to teleselskaber. Især fordi begge selskaber i denne uge har fremlagt regnskaber, der udviser fremgang.

Hos Orange beretter en af selskabets ansatte til IT-avisen ComON, at stemningen er ret mat i øjeblikket oven på nyheden om de forestående massefyringer.

»Jeg føler, de fleste hænger en smule med humøret i øjeblikket. Nu var det lige begyndt at gå fremad, og alle har virkeligt givet hvad de har i sig, og så lader det til, at man smider det hele ud. Det er trist,« siger han til IT-avisen ComON.

Også hos Telia er folk berørt af den forestående sammenlægning.

»Det er svært at acceptere, at det vil koste jobs, når det netop er begyndt at gå bedre. Men det er desværre vilkårene i telebranchen. Det er jo det, man har set ved mange andre fusioner i branchen, så det er desværre ikke så overraskende,« fortæller en af selskabets ansatte til IT-avisen ComON.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere