Anklager ændrer anklagen i TPB-sag

Anklageren i den kontroversielle sag mod The Pirate Bay ændrede i går i anklagerne mod de fire bagmænd. Med ændringen formodes det, at svenskerne er lettere at få dømt.

Retssagen mod The Pirate Bays har også kørt for fuld tryk i denne uge. Med en fortsat strøm af anklager mod de fire svenskere.

Men gårsdagens retsmøde bød også på en uventet drejning, som måske kan give en lille indikation på, hvor sagen er på vej hen.

Anklager Håkan Roswall ændrede i går på anklageskriftet. Det skriver Wireds svenske korrespondent Oscar Swartz fra retssalen. Swartz gætter på, at ændringen skete i et forsøg på at gøre det lettere at opnå missionen om at få Peter Sunde og de andre anklagede kendt skyldige.

Ændringen består i et par ord, der er pillet ud af anklageskriftet. I den nu fjernede sætning stod der, at The Pirate Bay består af tre dele: En indekseret portal med søgefunktionalitet, en database over torrent-filer og tracking-funktionen. Ifølge anklageskriftets sidste sætning skulle alle tre dele være nødvendige for at brugere kan dele filer mellem sig. Men den afsluttende sætning er nu pillet ud.

Der gættes på, at anklageren er kommet i tvivl, om der kan findes beviser for samtlige tre påstande, siger Daniel Westman, der er tilknyttet det juridiske institut ved Stockholm Universitet.

»Spørgsmålet er jo om de anklagede opfylder de juridiske betingelser for at være medskyldige til en kriminel handling. Man kunne argumentere for, at graden af medvirken til kriminalitet er større, hvis man kan bevise alle tre dele, men retten kan også beslutte, at det er rigeligt, at en eller to af punkterne kan bevises,« siger Westman til Wired.

Med andre ord så kan ændringen have stor betydning. Men det kan også være en ligegyldig brik i det store spil.

ComON har spurgt Wireds udsendte medarbejder om hans eget indtryk at magtfordelingen i retssalen. Hvem føler sig ovenpå efter onsdagens gennemgang?

»Det er meget svært at sige noget om, for der er aldrig tidligere blevet ført en sag som denne. I dag har en masse repræsentanter for film- og musikindustrien fortalt om deres dalende salg de seneste år, men ingen af dem har været i stand til at kæde faldene sammen med The Pirate Bay,« fortæller Oscar Swartz til ComON.

Det samme kunne Swartz registrere i går hvor anklagerens vidner gennemgik en typisk filhentning af rettigheds beskyttet musik med hjælp fra The Pirate Bay for at illustrere sidens medvirken til en kriminel handling.

Men den illustration lod forsvaren sig ikke slå ud af. Han koncentrerede sig om, at anklagerne intet havde gjort for at finde frem til personerne, der havde lagt det beskyttede materiale op eller de personer, som delte det i mellem sig. Det underbygger forsvarenes pointe om, at The Pirate Bay kun viser vej til dele af filer, som brugerne selv deler og samler.

Den igangværende svenske sag får en del pressedækning. Ikke mindst her på ComON.
En konstant dækning finder man på denne svenske side.

Amerikanske Wired har sin helt egen sektion om den aktuelle sag.

De fire tiltalte risikerer at ryge bag tremmer i to år og få erstatningssag på cirka en million fra rettighedshavere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere