Sms kan advare mod forgiftet drikkevand

Ny, dansk sms-service kan alarmere borgerne med øjebliks varsel.

Vandforurening, pandemier, digebrud.

Silkeborg-virksomheden Blue Idea har udviklet et effektivt system, der hurtigt kan informere borgerne i forskellige former for krisesituationer.

"En lynhurtig alarm på sms kan både redde menneskeliv og forskåne borgeren for alvorlige sygdomme og infektioner," siger Blue Idea-direktør Flemming Bøgely.

Køber eksempelvis et vandværk adgang til systemet, har det mulighed for at sende geografisk bestemte sms-beskeder ud til borgerne i tilfælde af forurening af drikkevandet. Vandværket kan også alarmere en enkelt del af et større byområde.

Beredskabsalarm.dk kan nå 9962 mobiltelefoner i løbet af to minutter og 42 sekunder og sende op til 120.000 beskeder i timen. Via opkobling til de samme databaser, som både Krak og De Gule Sider bruger, er systemet konstant opdateret med de nyeste telefonnumre.

Nogen borgere har valgt hemmeligt nummer eller de ønsker ikke at oplyse deres numre til telefonbøgerne. Kommunen, vandværket eller andre brugere af tjenesten vil derfor få en rapport om, hvilke borgere, der ikke har fået en sms-besked. De borgere kan så informeres via almindelig brevpost eller på andre måder, fortæller Blue Idea-direktør Flemming Bøgely.

Han vil nu have de offentlige myndigheder til at købe hans tjeneste. Han siger, at Danmark sidste år oplevede 283 påviste problemer med drikkevandet. Også i forbindelse med pandemier, olieforurening, vand, der er gået over digerne, eller hvis politiet har brug for hjælp til opklaring af en specifik sag, kan Beredskabsalarm.dk hjælpe, mener direktøren.

Døve kan ikke høre sirener
Sms-tjenester er ikke en ny opfindelse. Døve, hørehæmmede og døvblevne har i to år kunnet tilmelde sig en sms-tjeneste, så de kan blive advaret om terrorangreb og andre katastrofer, selv om de ikke kan høre sirenerne. I januar i år havde dog blot 616 tilmeldt sig ordningen, skrev et skuffet Danske Døves Landsforbund.

Sms ulovligt?
Det offentlige har også søsat et ambitiøst projekt om at bruge sms-beskeder til at huske borgerne på møder - eksempelvis lægebesøg. Den fællesoffentlige NemSMS-løsning stødte dog på problemer, da Datatilsynet skrev til Københavns Kommune, at det er et problem, at sms-nettet er et åbent netværk. Derfor er der risiko for, at borgernes personlige oplysninger bliver hacket. Version2 skrev dog, at en hacker har lavet et program, der kan kryptere sms-beskeder. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) var efterfølgende ude og fortælle, at sms-løsningen ikke må havne i skraldespanden, eftersom påmindelserne hjælper borgerne og sparer staten penge, skrev Version2.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere