Så nemt kan IFPI lukke dit net

IFPI og andre rettighedshavere behøver i princippet ikke vente på OK fra politikere eller internetudbydere for at kunne lukke for internetpiraters internetforbindelse, således som det foreslås i den kontroversielle franske 3 strikes-model.

Den danske lovgivning og retspraksis giver nemlig allerede i dag mulighed for, at man kan kræve en internetforbindelse lukket, der bruges til piratkopiering.

Det fastslår ekspert i håndhævelse af ophavsret, Clement Salung Petersen, adjunkt, ph.d., fra Center for Virksomhedsansvar ved Københavns Universitet.

I en kommende artikel i det nordiske fagtidsskrift for ophavsret NIR (Nordisk Immatrielt Rättsskydd) dokumenterer han, at den danske lovgivning giver vide rammer, når det gælder om at håndhæve ophavsretten på nettet - set fra rettighedshaverens synspunkt.

Men den internetbruger eller hjemmeside-ejer, som er genstand for rettighedshavernes retshåndhævelser, er i en langt mindre fordelagtig position. Faktisk er vedkommende temmelig overset i lovgivningen.

"Som det fremgår af min artikel, må det antages, at det allerede efter gældende dansk ret i princippet er muligt at få lukket for en internetforbindelse, der benyttes til at krænke ophavsrettigheder. Men lovgivningen tager ikke hensyn til de meget væsentlige modsatrettede interesser, som vil gøre sig gældende i en sådan sag. Der er således ikke kun væsentlige hensyn at tage til ophavsmanden og internetudbyderen, men også - og navnlig - til den internetabonnent, der i givet fald vil få lukket sin internetforbindelse. Da mange internetforbindelser jo deles af en række brugere - f.eks. i virksomheder, beboerforeninger o. lign. - kan en sådan lukning få ganske alvorlige konsekvenser," siger Clement Salung Petersen.

Danskere dårligere stillet

Skulle 3 strikes blive praktiseret i Danmark, ville internetbrugeren, der beskyldes for krænkelser, være langt ringere stillet end internetbrugere i samme situation i lande, vi normalt sammenligninger os med. Selv hvis Frankrig vedtager den kontroversielle 3 strikes-model, vil landet ifølge Clement Salung Petersen tilbyde større retssikkerhed til internetabonnenterne, end de ville have i Danmark.

"Problemet er blandt andet, at internetabonnentens interesser efter gældende dansk ret ikke indgår i vurderingen af, om internetforbindelsen skal lukkes. En internetforbindelse kan i princippet lukkes uden at den pågældende internetabonnent overhovedet inddrages i sagen og gives mulighed for at varetage sine interesser. Desuden kan dette ske, hvis blot det kan sandsynliggøres, at internetforbindelsen benyttes til at krænke ophavsrettigheder," siger Clement Salung Petersen til ComON.

Han forklarer, at danskerne på flere markante punkter har dårlig retssikkerhed når det gælder indgreb mod piratkopiering på nettet:

"Hvis lukningen af en internetforbindelse på baggrund af påståede krænkelser senere måtte vise sig at være forkert, har internetabonnenten kun ringe mulighed - om nogen - for at få erstatning. Det er indlysende, at dette strider imod en række grundlæggende retsprincipper," siger Clement Sallung Petersen.

Bloker YouTube

Den særlige danske mangel på retssikkerhed gælder også i forhold til hjemmesider, som mistænkes for at blive benyttet til at krænke ophavsrettigheder.

Som tidligere omtalt i ComON kan internetudbyderne pålægges at blokere for deres kunders adgang til bestemte hjemmesider, som formodes at blive benyttet til at krænke ophavsrettigheder.

I 2007 blokerede en række internetudbydere således for adgangen til www.allofmp3.com og www.mp3sparks.com, og i november sidste år stadfæstede Østre Landsret et forbud, som indebærer en tilsvarende blokering af www.thepiratebay.org.

Men ifølge Clement Salung Petersen er vores lovgivning heller ikke her indrettet, så der tages behørigt hensyn til alle de væsentlige og modsatrettede interesser, som gør sig gældende i disse sager:

"Hvis man som rettighedshaver indgiver en forbudsbegæring mod en internetudbyder for at få denne til at blokere for sine kunders adgang til YouTube, og kan det påvises, at der her i betydeligt omfang gøres musik og film m.v. tilgængeligt for almenheden i strid med ophavsretten, hvilket utvivlsomt er tilfældet, er det således vanskeligt at se, hvad der efter den gældende danske retspraksis principielt er til hinder for, at der kan nedlægges et fogedforbud med den virkning, at internetudbyderne må blokere for YouTube," siger Clement Salung Petersen.

Censur af internettet

Han fremhæver, at en sådan blokering vil have betydelige skadevirkninger for de mange internetbrugere, der benytter YouTube-tjenesten til at udveksle lovligt indhold, og at den danske retstilstand ikke tager højde for sådanne andre og fuldt legitime interesser i fortsat at kunne tilgå de pågældende hjemmesider.

"Denne adgang til at blokere for danskeres adgang til bestemte hjemmesider o. lign. på internettet er betænkelig, fordi der reelt er tale om censur af internettet uden, at en domstol på en betryggende måde har taget stilling til behovet for et sådant indgreb i ytringsfriheden. Spørgsmålet er endvidere, om disse forsøg på censurering af internettet overhovedet er den rigtige vej at gå for at bekæmpe ophavsretskrænkelser på internettet", siger Clement Salung Petersen til ComON.

Han tilføjer, at der efter hans opfattelse er behov for en kulegravning af de mange juridiske problemstillinger, som dette område giver anledning til, fordi kun en sådan samlet analyse vil give det fornødne grundlag for at kunne gennemføre en ny regulering af området, som bringer balance i tingene.

Baggrunden for den reducerede retssikkerhed skal findes i den danske implementering af EU's' Infosoc-direktiv fra 2001, der adskiller sig markant fra måden, andre EU-lande har implementeret direktivet på.

I Danmark er internetudbyderne således i ophavsretsloven gjort direkte ansvarlige for de krænkelser, som finder sted på internettet via deres netværk, selvom internetudbyderen blot agerer mellemmand i en persons trafik med ophavsretsbeskyttet materiale på nettet. Herved er det muligt at gå til domstolene og få nedlagt et forbud mod internetudbyderen, som i praksis kan betyde, at internetudbyderen må lukke for sin kundes internetforbindelse eller lukke for sine kunders adgang til en hjemmeside på internettet.