Internet-præsidenten for det 21. århundrede

Barack Obama var muligvis blevet præsident uden sin net-kampagne, men der er ingen tvivl om, at Obama har brugt nettet på den mest gennemførte politiske måde nogensinde.

Aldrig tidligere i internettets korte historie har en politiker forstået og brugt nettet i samme grad som USA's kommende præsident Barack Obama.
Mens politikeres brug af nettet sædvanligvis afslører en manglende forståelse af mediet, så har Barack Obamas stab formået at skabe det fællesskab, som er så vigtigt for online succes i web 2.0 tidsalderen.

På mange måder er valget af Barack Obama også valget af internettet. Uden tilhængernes Youtube-videoer, blogs, iPhone-apps, Facebook-grupper, sms-kæder og online-donationer, så havde Barack Obama været længere fra Det Hvide Hus.

Ved valgets slutning var der ifølge Wired.com 1,5 million registrerede brugere på myBarackObama.com, og i løbet af valgkampen indsamlede han 600 milioner dollars fra 3 millioner forskellige mennesker. Mange af donationerne bestod af småbeløb fra nettet.

Men alt det er kun tal. Obama formåede at samle brugerne om en fælles sag. På præcis samme måde som han i sin berømte gennembrudstale ved det demokratiske konvent i 2004 formåede at samle amerikanerne med ordene "Der er intet sort Amerika, intet hvidt Amerika, intet spansk Amerika og intet asiatisk Amerika. Men et United States of America - et forenet Amerika".

Allerede i primærvalgene, hvor han slog Hillary Clinton, havde han strategien klar. Han hyrede Joe Rospars, der havde ført en succesfuld online-kampagne for demokraten Howard Dean i 2004 valget. Howard Deans kampagne var på det tidspunkt berømt for, at skaffe utallige småbeløb fra online-tilhængere, som i sidste ende udgjorde en meget stor sum.

Men endnu mere afgørende, så opbyggede medstifteren af Facebook Chris Hughes myBarackObama.com. Dermed var de fundamentale forudsætninger, der gør Facebook så succesfuld, tilstede på Barack Obamas site.

De fleste analytikere i ind- og udland kalder Obamas kampagne for epokegørende. Ingen anden præsidentkandidat i historien har skaffet så mange penge til sin kampagne som Obama. Men det er ikke pengene i sig selv, der vender op og ned på måden man engagerer befolkningen om sin sag.

Eksperter taler om, at Barack Obamas kampagne er en supertunet, gennemført professionel græsrodskampagne. I stedet for at ordrer bliver udstukket oppe fra og ned, så har Obama-folkene overladt initiativet og dynamikken til tilhørere. Obama-kampagnen har blot stillet redskaber til rådighed, som for eksempel Nabo-til-Nabo programmet, der fremhævede tvivlere i ens nærområde, som man kunne kontakte. I øvrigt på samme måde som den brugerskabte Obama iPhone-app, der klassificerede ens kontakter i forhold til om de boede i de såkaldte "sving-stater" hvor der er tvivl om udfaldet.

I det hele taget har teknologi været grundlæggende for Obamas marathon mod Det Hvide Hus. Hans tilhængere har sms'et millioner unge, ringet til millioner tvivlere, og sendt tusinder kontra-emails ud, der skulle eliminere truslen fra løgnagtige rygtemails om Barack Obamas baggrund.

Eller som den politiske rådgiver fra Washington Ralph Benko sammenfatter det til Wired.com.

»Det var en peer-to-peer, nedefra-op, open-source passion der drev kampagnen. Der var helt tydelig en klar vision bag det hele.«




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere