Tele-sjusk koster erhvervslivet kassen

Tre ud af ti virksomheder får ikke de tusindvis af kroner i rabat, som teleselskabet lover dem. Det skyldes sjusk og forældede it-systemer, lyder kritikken fra flere telerådgivere i denne uges udgave af IT-avisen ComON.

De fleste virksomheder kan handle klækkelige rabatter hjem på deres telefoni. Men det er ikke noget særsyn, at rabatten bliver glemt, når fakturaen afsendes. Således fik Hedeselskabet ikke valuta for den rabataftale på omkring ti procent, som selskabet indgik med sit teleselskab i 2001. To år senere opdagede man tilfældigt fadæsen, der havde påført selskabet en ekstraudgift på over en halv million kroner.
Ifølge flere telerådgivere står Hedeselskabet langt fra alene med sin dårlige oplevelse.

»Det ikke et sjældent syn. Jeg er stødt på det talrige gange at virksomhederne ikke får den rabat, der er aftalt. Mit bud er, at teleselskaberne laver fejl i op til 30 procent af tilfældene,« lyder kritikken fra telerådgiver Bjarne Ovesen fra selskabet DanAdvice.

Samme procentsats skyder telekonsulent Jimmy Barbo fra World Connections på.

Problemerne opstår, fordi teleselskabernes sælgere ikke får noteret alle forhold ned i aftalerne, og aftalen i systemet dermed ikke stemmer overens med den aftale som oprindeligt blev indgået

»Fejlene skyldes simpelthen sjusk. Telebranchen er kendetegnet ved en masse hurtige typer, som kan det hele på den halve tid. Til gengæld er man knap så ihærdig, når det skal sikres, at alle de rabatter, der er aftalt med kunderne, bliver oprettet i teleselskabets faktureringssystem,« siger Bjarne Ovesen.

Forældede og tunge systemer
Udover at sjuske med selve oprettelsen af aftalerne kritiseres teleselskabernes systemer til udsendelse af regninger, de såkaldte billingsystemer. De beskyldes for at være resultatet af en lang række tilpasninger gennem årene, som gør dem tunge og svære at arbejde med.

»Der opstår hele tiden nye måder at handle på og nye tilbud med forskellige vilkår. Det er systemerne ikke altid automatisk gearet til. Derfor skal man som kunde være meget vaks ved havelågen, hvis man vil sikre sig, at alle rabatterne bliver talt med,« siger telerådgiver Torben Rune fra konsulentvirksomheden Netplan.

Han forklarer at hvis man eksempelvis får en rabat på sit samlede årsforbrug fordelt på mange telefoner, er der mange af de nuværende billingssystemer som har svært ved at håndtere det.
Bjarne Ovesen går endnu længere i sin kritik:

»Billingsystemerne er håbløst forældede for manges vedkommende. Eksempelvis får kunder hos TDC og Sonofon ikke udspecificerede fakturaer. Det betyder, at man som kunde ikke kan gennemskue regningerne og har mulighed for at kontrollere, at man får de rabatter, som der er aftalt,« siger han.

Sonofon afviser kritik
Hverken hos TDC eller teleindustriens brancheforening, TI ønsker man at kommentere ovenstående oplysninger. Og hos landets næststørste teleselskab Sonofon afviser pressechef Bo Heimann kritikken:

"Det er en påstand, som vi ikke kan genkende. I enkelte tilfælde forekommer der selvfølgelig fejl, men slet ikke i det nævnte omfang. Sjusk er i princippet det samme som at snyde kunderne, og det har vi ingen intention om," siger han.

I den trykte udgave af IT-avisen ComON kan du læse hvordan Hedeselskabet blev snydt for 516.000 kroner.

Fortæl os din historie
Hedeselskabets historie er langt fra et enestående tilfælde.
I næste uges udgave af IT-avisen ComON fortæller vi flere selskabers oplevelser med teleindustrien.

Hvis din virksomhed har været udsat for noget lignende, vi vil også gerne høre jeres historie.
Tag kontakt til os på en af følgende måder:
Telefon: 70 23 35 00
mail: jca@ncom.dk

Med venlig hilsen
Jacob Andersen
Journalist
IT-avisen ComON




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere