Dansk pc-projekt breder sig i Nepal

Et dansk projekt med specialudviklede computere til to skoler i Nepal har nu spredt sig til 27 skoler i det fattige land.

For et år siden modtog lærere og elever på to skoler i Nepal specialudviklede computere fra foreningen Dansk IT. En donation fra it-firmaet 7N gjorde det muligt at forsyne 138 børn og 22 lærere på to skoler i Kathmandudalen i Nepal med hver deres specialudviklede børne-pc. Nu har det nepalesiske undervisningsministerium startet lignende projekter for elever og lærere i 2., 3., og 6. klasser på cirka 26-27 skoler i 6 forskellige kommuner. Det har erfaringerne fra det danske projekt, der har inspireret til den nationale satsning på it i skolerne.

»I næsten et år har eleverne på de to skoler i pilotprojektet haft mulighed for at tage børne-pc´erne med hjem, og på trods heraf er ikke én eneste pc blevet mistet eller stjålet. Det er især bemærkelsesværdigt, hvis man tænker på, at mange af børnene kun er seks - syv år gamle og går over halvanden time hver dag gennem tyndt befolket og bakket område for at komme i skole,« siger Rabi Karmacharya fra Open Learning Exchange (OLE) i Nepal, som er en lokalt forankret støtteorganisation.

Netop muligheden for at tage børnecomputeren med hjem betyder at de øvrige familiemedlemmer også kan drage nytte af børne-pc'ens muligheder.

Undervisningsministeriet i Nepal står for støtten til to af kommunerne, mens OLE Nepal støtter skolerne i de fire andre kommuner. Erfaringerne fra Nepal skal bruges i lignende pilotprojekter i andre lande. Formålet er via pilotprojekterne at overbevise de pågældende landes myndigheder og andre donorer om, at det giver god mening at udbrede børne-pc-projekter.

Læs mere om projektet i denne blog.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere