Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. juni 2007.
Af Mads Bang
Danmarkshistoriens største it-projekt er blevet meget dyrere, end kommunerne regnede med. Nye tal tyder på, at kommunalreformen kan koste op til en milliard mere end forventet. Regningen ender hos kommunerne.
Og mens borgerne tilsyneladende er uberørte af it-sammenlægningen, så er både it- og fagmedarbejdere i kommunerne ramt. Det viser en rundspørge til alle de nye kommuner gennemført af Computerworld i samarbejde med HK Kommunalbladet. 51 af i alt 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen - 36 sammenlagte og 15 ikke-sammenlagte.
Næsten hver anden kommune har ikke kunnet holde udgifterne på det forventede niveau i it-reformen. Hele 47 procent af kommunerne fortæller, at de ikke har magtet at holde sig inden for budgettet. De fleste har haft overskridelser på mellem 1 og 20 procent, mens en håndfuld kommuner har haft store overskridelser på mere end 40 procent.
Den dyre reform er smittet af på de kommuner, som ikke fusionerede, hvor der også har været problemer med at holde budgetterne. Forskellige vurderinger før nytår satte den historisk set enestående it-opgave til en pris mellem to og tre milliarder kroner. Der er ikke et samlet overblik over udgifterne endnu.
Op til reformen gjorde indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det klart, at der ikke vil blive givet ekstra midler til kommunerne, og ministeriet stillede 1,5 milliarder kroner til rådighed i en lånepulje. En pulje som er opbrugt.
Det har ikke været muligt at få Lars Løkke Rasmussens kommentar til de nye tal.
Ikke overraskende
Udgifterne til nye it-systemer er i nogle kommuner blevet over 40 procent højere end forventet. Det overrasker ikke på Københavns Universitet, hvor professor Jens Hoff ved institut for statskundskab har fulgt arbejdet med kommunalreformen.
Han mener, at der er to hovedårsager til budgetoverskridelserne:
"Harmoniseringen af systemerne har betydet ekstra udgifter, og så ved jeg, at overtagelsen af de nye områder fra amterne, har betydet noget," siger Jens Hoff, der forklarer, at de nye opgaver på miljø- og socialområdet har krævet ekstra opmærksomhed.
Erik Møberg, underdirektør i Rambøll Management, er ikke overrasket over, at kommunerne melder om højere udgifter end budgetteret. Rambøll Management vurderede allerede inden reformen, at udgifterne til it-sammenlægningen var underestimerede.
"Man har tilsyneladende ikke lagt en stor nok usikkerhedsmargin ind," siger Erik Møberg, men han mener ikke, at det er et stort samfundsmæssigt problem.
"Det er vanskeligt at styre en så stor og politisk besluttet proces. Der er nogle ting, som bare er et must. For eksempel hvis man skal have infrastrukturen på plads, så må man gøre det bedst muligt til deadline. På andre områder er der større mulighed for at styre på kvalitet i forhold til pris," konstaterer Erik Møberg.
Han påpeger, at store virksomheder også har svært ved at beregne udgifterne til it-fusioner, når de ikke tidligere har prøvet det.
Uden retning
I foreningen for kommunale it-ansvarlige, KITA, forklarer formanden Ellen Svenning fra Faaborg-Midtfyn Kommune, at der er flere mulige forklaringer på de uforudsete udgifter.
"Det kommer an på, hvordan man har grebet det an. En del er blevet overraskede," siger hun.
Ellen Svenning forklarer, at kommunerne har valgt meget forskellige strategier. Nogle har valgt udelukkende at fokusere på at sikre de mest nødvendige områder, andre har været mere ambitiøse.
Hun mener også, at de nye opgaver, som er overtaget fra amterne er en af hovedårsagerne til øgede udgifter.
"Der kan være nogle helt andre driftsudgifter, end vi er vant til," siger hun og tilføjer:
"Det kan for eksempel være besværligt at koble de nye institutioner på kommunens netværk."
Et problem formanden selv har oplevet i den nye Faaborg-Midtfyn Kommune. Her har det vist sig besværligt at koble de tidligere amtslige institutioner på det fibernetværk, som den nye kommune har rullet ud.
Den nye rundspørge til it-chefer eller direktører tyder på, at driften nu kører som den skal. De første måneder efter reformen var præget af en smule flytterod i kommunernes it-systemer - især ip-telefonien drillede.
Nu melder hele 56,7 procent af de sammenlagte kommuner om it-systemer, der fungerer bedre end i de gamle kommuner. Og cirka fire procent mener, at de kører dårligere.
Mange ramt
Overraskende er det ikke kun i sammenlagte kommuner, at økonomien og opgaverne har været større end forventet. Flere af de kommuner, som ikke er blevet sammenlagt, har også oplevet sprængte budgetter.
Det skyldes de mange opgaver, der er blevet flyttet fra amter til kommuner.
I Gladsaxe Kommune har it-afdelingen haft travlt, selv om kommunen ikke er blevet fusioneret.
"Vi har haft masser at lave. Vi har overtaget en hel del decentrale institutioner fra amtet," forklarer Jens Christian Permin, it-chef i kommunen.
Han mener, at Gladsaxe har holdt sig inden for de forventede udgifter. Men udgifterne har været relativt store.
"Det har ikke været billigt. Vi har bredt vores system ud til alle de nye institutioner," forklarer han.
Ud over nye opgaver fra amterne, så har kommunerne overtaget pas- og kørekort-udstedelsen fra politiet. En opgave, der kræver nye it-systemer i alle kommunerne.
Billedtekst:
optimist It-chef Bo Guntofte har 500 opgaver ventende i sin Helpdesk. Alligevel mener han, at it-arbejdet som følge af reformen er gået over al forventning.
Foto: Per Gudmann
m.bang@cw.dk
OriginalModTime: 28-06-2007 14:05:18
