Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. juni 2007.
Politikere og topledere i det offentlige skal
tage ansvar for digitalisering.
Tallene og de floromvundne ord er ikke til at tage fejl af. Digitalisering er på vej helt ind på regeringstoppens skriveborde. Men spørgsmålet er, om politikerne er modne til at tage deres egen medicin.
I søndags præsenterede finansminister Thor Pedersen, KL-formand Erik Fabrin og Bent Hansen fra Danske Regioner en økonomiaftale, som skaber rammen om digitaliseringen af det offentlige. I de kommende måneder vil det vise sig, om de også er villige til at smøge skjorteærmerne op og tage fat i det digitaliseringsprojekt, de tilsammen har lovet over 300 millioner kroner til.
Politikerne har skrevet en check ud, der umiddelbart vil kunne dække en lang række fornuftige projekter. Borgerportal, fælles brugerrettighedssystem og en ny digital signatur bebuder en strålende fremtid for digital forvaltning. Men spørgsmålet er stadig, om politikere og offentlige topledere ude i kommunerne, i styrelserne og på de bonede gulve i ministerierne er klar til at tage et ansvar.
To ting tyder på, at der for alvor er handling bag ordene:
For første gang er der afsat en større pulje penge til en digital strategi.
Og det er Styregruppen for Offentlige Samarbejder, STS, der skal holde styr på penge og projekter. Gruppen består af toppen af embedsapparatet i både ministerier, KL og Danske Regioner.
Men er det nok til at give ringe i vandet helt ud til den kommunale forvaltning? Og mindst lige så vigtigt. Er der vilje til at droppe traditionel tænkning i fagområder og i stedet samarbejde på tværs i nye domæner? Det kræver, at ministre og ministerier skal sluge kameler.
Erfaringen viser, at store it-projekter skal forankres tæt på ledelsen. Med 34 projekter på programmet er der god grund til bekymring. Det er altså tvingende nødvendigt, at styregruppen tager tyren ved horn-ene og kræver god og vel-
dokumenteret projektstyring i alle projekterne.
Udfordringen bliver ikke mindre af, at den nye strategi er fælles for den offentlige sektor. De fælles målsætninger og konkret samarbejde er ubetinget et gode. Men fællesskab må ikke betyde, at ansvarsfordelingen bliver diffus og projekter ender med at falde på gulvet mellem de tre parter.
Faren for fiasko er tilsyneladende konstant, når det gælder de store offentlige it-investeringer. Måske fordi politikerne interesserer sig mere for velfærd og folkeskole end datastandarder og digitale signaturer. Det kan dog ændres med den nye digitaliseringsstrategi.
Anders Fogh Rasmussen og ikke mindst finansminister Thor Pedersen kæmper for at finde det værktøj, der kan hjælpe dem med at gennemføre kvalitetsreformen. En
reform, som handler om at styrke den offentlige sektor, blandt andet gennem dokumentation og vidensdeling. It bliver en vigtig faktor på to måder: Nye it-services til borg-erne kan øge tilfredsheden, og endelig skal it hjælpe Thor Pedersen med at effektivisere arbejdet. Ikke for at spare penge, men for at sikre sig mod mangel på arbejdskraft.
Det kan vise sig, at it bliver rygraden i Anders Fogh Rasmussens store projekt frem mod næste valg. Man kan så spørge sig selv, om en investering på cirka 300 millioner kroner de næste tre år overhovedet er nok til at flytte noget. Det svarer til prisen på ét stort projekt - digitaliseringen af tinglysningen ligger i samme prisklasse.
OriginalModTime: 14-06-2007 14:04:43
