To formater er en ren formalitet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. juni 2007.


It-medarbejderne hos de offentlige myndigheder, der har været med i pilotforsøg med OpenOffice kan ikke forstå bekymringen for at have to standarder for dokumenter i det offentlige. Det bliver hurtigt rutine.

Formatbøvl med convertere, plug-ins, tabt formatering eller forsvundne data. De fleste erfarne it-brugere får svedige håndflader ved tanken om de irriterende formatkrige og konverteringsproblemer, der følger med dem.
Diskussionen om to åbne dokumentstandarder i det offentlige - ODF og OOXML - har fået nervøse røster til at rejse sig. For vil to åbne dokumentstandarder ikke betyde, at konverteringer og irriterende formateringstab bliver en del af hverdagen.
Men hverken de it-firmaer, som skal integrere de nye formater med deres systemer, eller de it-chefer, der har forsøgt sig med alternative kontorpakker deler bekymringen.
Virkelighedstjek
I et af de firmaer, som skal integrere sine systemer med de to formater, er konklusionen, at dokumentformatet ikke er så relevant lige nu.
"Vi forholder os til virkeligheden hos vores kunder," forklarer Jakob Brix. Han er marketingchef hos Scanjour, som de seneste tre år har tilbudt integration til OpenOffice i firmaets ESDH-systemer.
Firmaet har dog endnu ikke solgt en eneste løsning med OpenOffice integration. Simpelthen fordi der ikke har været efterspørgsel.
"Vi integrerer med kontorpakken i stedet for med dokumentet, fordi hvis vi skal integrere med formatet, skal det være meget udbredt og meget sikkert," siger Jakob Brix. På længere sigt forestiller han sig, at de nye formater kan indarbejdes, men det er et langsigtet mål.
Konverteringsbehovet er ifølge Jakob Brix' vurdering meget lille, fordi de fleste arkiv-dokumenter er "døde" dokumenter, som man kun har brug for at kunne vise.
Han mener, at det største problem formentlig er konvertering af skabeloner - en konvertering som er mere afhængig af applikationen end af dokumentformatet.
Den største leverandør af it til kommunerne, KMD, er heller ikke bekymret for at skulle arbejde med to dokumentformater. Rolf Sørensen, der er produktlinjechef i KMD, har blandt andet ansvaret for firmaets åbne standarder.
"I mit hovede er det to forskellige forretningsmodeller på åbne standarder. Og jeg tror ikke, det bliver så voldsomt besværligt," siger Rolf Sørensen, som er tilfreds med, at der bliver taget hensyn til den måde, markedet ser ud.
"Selve integrationen til dokumentformaterne hos KMD er en meget lille del i forhold til integrationen mellem fagsystemerne," siger han og tilføjer, at han ikke forventer, at de to standarder vil give særligt meget besvær.
"Det bekymrer mig egentlig ikke. For os fylder det meget lidt i forhold til de andre snitflader," fortæller Rolf Sørensen. Han trækker paralleller til en række tidligere eksempler.
"I gamle dage da vi havde kæmpeproblemer med WordPerfect og Word, fik vi jo en converter, som gjorde det," siger Rolf Sørensen.
Blandede erfaringer
Der er allerede gjort en række erfaringer i det offentlige med ODF-formatet og især med opensource kontorpakken Open­Office.
Sidste efterår begyndte en række ministerier således at udgive dokumenter i ODF.
IT- og Telestyrelsen skal i gang med en række pilotforsøg, der udelukkende fokuserer på formatet.
Men ude i it-afdelingerne lyder vurderingen, at der er tale om et valg mellem OpenOffice og Word.
Karen Elizabeth Haar er leder it-afdelingen for psykiatrien i Region Midtjyllands århusianske afdeling. Psykiatrien i Århus-kontoret har brugt OpenOffice i flere år nu, men afdelingen sender alligevel alle elektroniske dokumenter som doc-filer. Karen Haar fortæller, at der indtil videre ikke er så mange, der bruger ODF-formatet, derfor sender man enten pdf eller doc-filer.
"Der er ikke så store problemer. Den myte kan jeg da godt ramme en pæl igennem," konstaterer Karen Elizabeth Haar
"Der er jo ingen, der kan åbne ODF lige nu. Og nu håber vi så, at det bliver bedre," forklarer Karen Elizabeth Haar.
"Vi har ikke oplevet det som et problem, men der er en masse myter om det," siger Karen Haar og forklarer, at der ikke er praktiske problemer med at hente Word-dokumenter ind i OpenOffice.
"Det er slet ikke vores erfaring. Så ville vi heller ikke have 2.200 brugere på vores system," siger hun.
Karen Elizabeth Haar mener også, at diskussionen om behovet for uddannelse er overdrevet. Kontorpersonalet har let omstillet sig.
"Der er ingen problemer, når man går fra Word til Open­Office," siger hun.
Meldingerne fra de ministerier, som har deltaget, er blandede. Der har ikke været de store problemer med at publicere i ODF-format. Til gengæld er behovet nok ikke så stort. Det er sjældent rapporter, der publiceres, skal være lige til at redigere. I de tilfælde er PDF et bedre format, lyder meldingerne.

Boks:
Åbne dokumentstandarder
I løbet af de kommende uger tager it-ordførerne i Folketinget stilling til, om Danmark skal have en eller to åbne standarder for dokumenter i det offentlige. IT- og Telestyrelsen har anbefalet, at der bruges to standarder:

ODF
I øjeblikket er Open Document Format (ODF) det eneste format, der er ISO-godkendt som åben standard under navnet ISO/IEC 26300:2006. ODF benyttes som dokumentformat i kontorpakken OpenOffice. ODF bakkes op af blandt andre Sun Microsystems, Oracle og IBM.

OOXML
ECMA godkendte den 7. december 2006 Microsofts Office Open XML (OOXML) eller blot Open XML som en åben standard med navnet ECMA-376. Open XML blev i umiddelbar forlængelse af godkendelsen videregivet til ISO-certificering, hvor formatet i øjeblikket er i høringsfasen. Open XML er det format, som benyttes i 2007 Office fra Microsoft. Open XML er blevet til på baggrund af Microsofts format.

OriginalModTime: 01-06-2007 10:11:41




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere