Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. maj 2007.
Deadline er nytårsaften. Opgaven er at forandre it i det offentlige Danmark ved at indføre åbne standarder i det offentlige.
Af Mads Bang
Ti linjer på et stykke papir har ført til tusinder af sider på skrivebordene i IT- og Telestyrelsen. Da Folketinget sidste sommer trumfede en beslutning om åbne standarder igennem, satte politikerne turbo på et enormt stykke arbejde. Det er aldrig gjort før. Så på de krumme gange i styrelsens bygning på Østerbro i København skal der opfindes dybe tallerkener hele tiden. Mens diskussionen og mediernes opmærksomhed retter sig mod dokumentformaterne, er opgavens omfang langt større.
"Dokumenterne er kun ét af syv sæt standarder, vi arbejder med lige nu," forklarer projektleder Jeanette Nielsen fra styrelsens it-arkitektur kontor.
De syv områder, der er udvalgt, skal alle være klar til at bruge åbne standarder fra nytår. Flere af standarderne er allerede i brug mange steder, for eksempel OCES-standarden for digital signatur. Men fra nytår er det obligatorisk at bruge den. Lige som på de øvrige syv områder.
"Det bygger på et arbejde, som allerede er sat i gang. Men der er kommet nyt liv i det," forklarer Søren Klostergaard Pedersen. Han er projektleder i it-arkitekturkontoret og er ikke i tvivl om, at diskussionen om de åbne standarder er den mest politisk stormfulde, han har været vidne til på it-området. Så styrelsen skal balancere på en hårfin grænse. På den ene side vokser tidspresset dag for dag. På den anden side lurer beskyldninger om at overhale det politiske niveau indenom.
Fakta i debatten
Bettina Hartmann er ekstern projektleder i styrelsen. Hun sidder med den varme kartoffel: Ansvaret for studiet og afprøvningen af Office OpenXML- og ODF-formaterne i den kommende tid. I de næste måneder skal laves pilotforsøg med brug af to formater, fordi styrelsen skal være klar med råd og vejledning allerede til nytår.
"Vi antager, at det er to standarder, der skal sameksistere, for hvis vi ikke går i gang nu, så kan vi ikke nå det," forklarer Tine Hoffmann.
Jeanette Nielsen arbejder også med de åbne dokumentstandarder. Hun har taget en Babushkadukke i brug for at illustrere problemstillingen i arbejdet. Hun skiller dukken ad og flytter de store dukker, der repræsenterer overordnede problemstillinger som åbenhedsdiskussionen og økonomien. Til sidst er kun den mindste dukke tilbage.
"Det er et udtryk for, at det her arbejde må tages i nogle små skridt," siger hun.
For at komme til et operationelt niveau, som kan nås inden for tidsrammen, er opgaven blevet fokuseret helt ind til den inderste kerne: Hvordan kan de to formater eksistere bedst muligt samtidig? Det spørgsmål skal IT- og Telestyrelsen besvare i løbet af de næste seks måneder.
Pragmatisme og planer
Et af omdrejningspunkterne i debatten om ODF og Office OpenXML er problemer i forhold til regneark og præsentation, hvor der er store forskelle i de to formater. Det er dog ikke relevant på nuværende tidspunkt. IT- og Telestyrelsen arbejder udelukkende med tekstbehandlingsdokumenter i første omgang.
"I det offentlige har man ikke den store tradition for at ændre direkte i dokumenterne. I stedet laver man sine tilføjelser og vedhæfter dem," forklarer Bettina Hartmann. Derfor vil mange offentligt ansatte kunne nøjes med at have en læser, der kan se det andet format.
En hel stribe ting skal dog undersøges i en række pilotprojekter. Blandt andet er samspillet med fagsystemer og elektroniske dokumenthåndteringssystemer (ESDH) helt centralt for, at de nye standarder kan blive en succes.
I den modsatte ende af gangen ligger Datastandardiseringskontoret, som arbejder med standarder for udveksling af information i det offentlige. It-arktitekt Adam Arndt forklarer, at arbejdet har været i gang i flere år, men der er blevet sat turbo på i forbindelse med loven om de åbne standarder. For mens det tidligere blev anbefalet at bruge OIOXML-kataloget, er det obligatorisk, når der skal laves it-systemer i fremtiden.
"Vi har endnu ikke oplevet nogen eksplosion i antallet af afleverede skemaer," fortæller han. Styrelsen bistår med råd og vejledning, men selve standarderne og de XML-dataskemaer, som viser, hvordan en bestemt type data skal opbygges, skal laves af de enkelte myndigheder. Noget, der for det meste kræver et stort arbejde med begrebsafklaring."Vi regner med, at antallet af skemaer, som skal godkendes, fordobles hvert år. Vi ender måske med mellem 50.000 og 100.000 dataelementer i databasen," siger Adam Arndt.
På nuværende tidspunkt godkender styrelsen cirka 1.000 skemaer om året, og der er 20.000 skemaer i databasen. De er dog ikke alle opdaterede, og det kommer til at tage flere år, før samlingen er dækkende. Den løbende udskiftning er en del af beslutningen om de åbne standarder, men det giver ikke mindre problemer på dokumentområdet. Her skal det offentlige forberede sig på at håndtere flere formater: ODF, Office OpenXML og de mange dokumenter, som i lang tid stadig vil blive sendt i de gamle lukkede formater.
OriginalModTime: 21-05-2007 14:11:46
