Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. april 2007.
Antallet af mobilabonnenter i Afrika er nærmest eksploderet, og selskaberne forudser enorm vækst de næste fem år.
En ung masai sidder i sin karakteristiske blodrøde klædedragt på en træstamme uden for en lille ramponeret butik i Tanzanias største by Dar-es-Salaam. Lænet op ad træstammen vidner en kort trækølle om masaiernes århundred gamle tradition for altid at bære våben.
Det velkendte bip-bip fra en sms, som lander på en Nokia-telefon, får billedet af den traditionelle kriger til at krakelere. Ud fra folderne i klædedragten hiver han en slidt rød Nokia 3210 og begynder at taste løs. Og han er ikke alene. Afrika er verdens procentvis hurtigst voksende marked for mobiltelefoni. Mens Asien vinder på antallet af kunder, vokser andelen af de cirka 900 millioner afrikanere, som har adgang til mobiltelefoni, eksplosivt i disse år.
Ifølge African Business, et pan-afrikansk forretningsmagasin, var antallet af mobilabonnementer i Afrika i år 2000 cirka 8 millioner. I 2005 lyder et konservativt bud på 80 millioner abonnenter, mens andre bud lyder på op mod 130 millioner mobilkunder.
Dårlig dækning
Uenigheden skyldes manglende viden om, hvor mange afrikanere der har mere end et SIM-kort. Det er et meget normalt fænomen i lande, hvor de enkelte netværk kan bryde totalt ned fra det ene øjeblik til det andet. Desuden er næsten alle abonnementer taletidsbaserede, og det gør det svært at sige nøjagtig, hvor mange kunder der er.
Et af problemerne for mobilkunder i Afrika er den dårlige dækning, og der findes da også lande, hvor der stadig nærmest ikke eksisterer netværk. Udviklingen har dog taget fart i de senere år. I 1999 var 10 procent af Afrika dækket af GSM. I 2005 var tallet 60 procent og den internationale operatørorganisation GSM Association vurderer, at dækningen stiger til 85 procent i 2010.
Mobilbølgen har fået momentum, efterhånden som de traditionelle telemarkeder er blevet liberaliseret. Liberaliseringer, som blandt andet er blevet presset igennem af IP-telefonien, der udhulede de givtige monopoler på udlands-
telefoni. Faktisk er VoIP først blevet tilladt i en lang række afrikanske lande i de seneste år. Et helt åbenlyst behov for kommunikation er også en af forklaringerne på den hurtige vækst. Fastnettelefoni er aldrig slået igennem på det fattige kontinent.
"Det kræver store investeringer og er dyrt at vedligeholde et fast netværk," forklarer Peter Gammeltoft, ph.d. i internationale udviklingsstudier og lektor i international økonomi på Copenhagen Business School. Han fortæller, at det samtidig har været svært for firmaerne at gardere sig mod tyveri af kapacitet og helt bogstaveligt tyveri af kobberkablerne.
Giganter med vokseværk
En håndfuld mobilselskaber ser ud til at have udnyttet mulighederne og breder sig nu ud over det enorme kontinent. To af de helt store er Vodacom og Celtel, som begge er repræsenteret i en lang række lande. Indtil videre har de fleste afrikanske lande dog kun to udbydere, og det giver store belastninger på nettet, især hvis den ene operatør har problemer - for så skifter kunderne typisk SIM-kort og overbelaster den anden operatør. Til trods for problemerne er potentialet enormt.
Iagttagere har kaldt mobiltelefonen for Afrikas svar på pc'en, og en af de personer, som ser stor potentiale i udbredelsen af mobiltelefoner, er Sir Tim Berners-Lee, opfinderen af world wide web. I dag har mindre end fire procent af befolkningerne i Afrika adgang til internettet.
"Hvis du ser på antallet af internet-mobiltelefoner, PDA'er og så videre er de hurtigt ved at overgå det, vi normalt tænker på som computere," sagde Tim Berners-Lee for nylig til The Economist. Han mener, at det vil få stor betydning i udviklingslandene.
"Når prisen på disse apparater falder, vil store dele af udviklingslandene få internetadgang. Når du har en stor gruppe nye brugere vil vi få en række nye applikationer, skrevet af folk med andre behov," vurderer han.
Usikker udvikling
Eksperterne er usikre på, hvilke konsekvenser mobiltelefoni kan have for udviklingen i Afrika.
"Der er ingen tvivl om, at kommunikation har en gunstig effekt. Og der er oplagte fordele ved mobiltelefoni i forhold til fastnettelefoni på grund af de lavere omkostninger," siger Peter Gammeltoft. Han tilføjer, at der blandt økonomer er bred enighed om, at kommunikationsteknologi er produktivitetsfremmende. Han mener dog, at det kræver et større analysearbejde at finde ud af, om de afrikanske lande rent faktisk tjener på mobileventyret, da telekommunika-
tion ofte er meget afhængig af teknologi og serviceydelser fra udlandet.
Og på gadeplan i Tanzania, hvor masaikrigeren skriver en sms, kan det virke hovedløst at købe taletid, når andre investeringer måske ville kunne give et bedre afkast. Men mobiltelefonen som statussymbol er svær at komme udenom. Og en smart kameramobil betyder lige så meget for en ung i Dar-es-Salaam som i Danmark.
Faktaboks:
15 dollars-mobilen til de fattige
De store mobiltelefonproducenter har fået øjnene op for det enorme marked, der er for mobiltelefoner i udviklingslandene. Med milliarder af potentielle kunder er det blot et spørgsmål om at producere telefoner, som er billige nok.
Philips har annonceret en mobiltelefon til 15 dollars, eller cirka 90 kroner, som skal være på markedet næste år. Samtidig har Nokia, Samsung og Motorola lignende planer, og der findes allerede en stribe telefoner i prisklassen 180 til 360 kroner målrettet udviklingslandene.
billedtekst: Status En smart mobiltelefon betyder lige så meget for en ung i Tanzania som i Danmark. Foto: Scanpix
Sidehistorie:
Afrika går nye veje med mobilen
Innovation og Afrika klinger ligesom forkert i samme sætning. Det fattigdomsplagede kontinent halter langt efter resten af verden på snart sagt alle konkurrenceparametre. Ikke desto mindre går afrikanere nye veje med mobiltelefonen.
Det kan være svært at flytte penge i Tanzania. Landet er 20 gange så stort som Danmark og har en befolkning på cirka 37 millioner mennesker.
Tanzanierne har taget sagen i egen hånd, da finanssektoren kun når ud til en begrænset del af befolkningen.
Hvis en arbejder i hovedstaden vil overføre penge til familien hjemme i landsbyen mange dagsrejser borte, køber han taletid for pengene, ringer op til et familiemedlem og giver dem taletidskoden. Familien kan så sælge taletiden eller bytte den for varer.
I nabolandet Kenya har den største mobiloperatør Safaricom formaliseret systemet og tillader kunderne at sætte penge ind på en virtuel konto hos en taletidsforhandler. Derefter kan man sende beløbet via sms. Beløbet skal være mellem 8 og 2.800 kroner.
Pengene kan så hæves hos en agent for Safaricom ved forevisning af id og en kode.
Sælg dine varer
I det vestafrikanske land Ghana har en engelsk dotcom-millionær, Mark Davies, søsat et eBay-lignende projekt med den forskel, at platformen er mobiltelefoner, og finansieringen sker gennem salg af sms-
annoncer.
Firmaet, der hedder TradeNet, er ikke alene om at udforske mulighederne for mobiltelefoner i det vestafrikanske handelsliv.
I Mali og Burkina Faso har FN støttet sms-tjenester, der giver bønder daglige prisopdateringer på frugt og grøntsager, så de ikke bliver snydt af mellemmænd.
Ring frit
En af de store mobiloperatører på det østafrikanske marked, Celtel, har taget en bemærkelsesværdig beslutning og gjort Kenya, Tanzania og Uganda til et fælles mobilmarked.
Det vil sige, at mobilkunderne ikke skal betale høje
roamingpriser, og de slipper for at skifte SIM-kort ud, hver gang de krydser grænsen.
Celtel håber på den måde at åbne et marked, som på grund af for høje priser ikke eksisterede tidligere.
Faktaboks:
Mobilgiganter syd for Sahara
MTN
Det sydafrikanske selskab er Afrikas største mobilleverandør. MTN er til stede i 21 forskellige lande og har 28,1 millioner kunder. For nylig opkøbte MTN operatørselskabet Investcom i Dubai for cirka 30 milliarder kroner, hvilket har styrket selskabets position betydeligt.
Vodacom
Med 25,9 millioner kunder på fem markeder er Vodacom
en af de store spillere på det afrikanske kontinent. Selskabet ejes af sydafrikanske Telkom og britiske Vodafone.
Celtel
Firmaet, der blandt andet har MTC fra Kuwait i ejerkredsen, opererer i 15 afrikanske lande. Celtel har cirka 20 millioner kunder, hvis man tæller firmaets datterselskab Mobitel med.
Telkom
Sydafrikas største fastnet-telefonselskab er presset af konkurrence fra mobilselskaberne, men planlægger dog at gå ind på andre afrikanske markeder med både mobile og faste løsninger. Telkom ejer halvdelen af Vodacom.
OriginalModTime: 12-04-2007 13:40:38
