Danskerne: Behov for digital indsats i folkeskolen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. januar 2007.


digitale kompetencer På onsdag skal CIO Innovation Forum prioritere, hvilke digitale kompetencer, der er vigtigst for at højne danskernes digitale niveau. Computerworld har bedt danskerne selv om at komme med deres bud.

Godt 8 ud af 10 ­danskere mener, at skolelærernes tvivlsomme it-kompetencer er den største barriere mod udvikling af digitale kompetencer. Det viser en undersøgelse
fra Userneeds.

Skolelærernes it-kompetencer skal blive bedre. Det er nødvendigt for, at vi kan højne vores niveau af digitale kompetencer, mener 8 ud af 10 danskere.
Samtidig mener knap 6 ud af 10, at der bør ses nærmere på, hvorfor it ikke er et selvstændigt fag i folkeskolen på linje med dansk, matematik og fysik.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af Userneeds for Computerworld.
Danskernes prioriterede liste over problemer og barrierer bygger på et problemkatalog bestående af 15 punkter formuleret af styregruppen bag tænketanken CIO Innovation Forum.
CIO Innovation Forum arbejder med at udvikle innovative idéer til at udvikle det digitale Danmark.
Og skolerne er ikke det eneste sted, der ifølge danskerne kan sættes ind. Ifølge undersøgelsen mener det repræsentative udsnit også, det er problematisk:
• At der ligger et stort, uudnyttet potentiale i den digitale kommunikation mel lem borgere, virksomheder og myndigheder.
• At it ikke er mikset godt nok ind i alle videregående uddannelser.
• At der mangler markante rollemodeller, som kan illustrere, hvilke muligheder it rummer.

Det er især de nære ting i hverdagen, danskerne prioriterer højest.
Klaus Kvorning Hansen skal præsentere problemkataloget på onsdagens CIO Innovation Forum-møde, og han mener, det er tankevækkende, at danskerne generelt lægger mest vægt på at få it indbygget i folkeskoler og andre uddannelser.

Det bekræfter hans egen opfattelse af, at vi er nødt til at styrke kompetencerne i bredden, for at vi senere kan være i stand til at rekruttere specialisterne.
- Spørgsmålet er, hvor inter­essen for it kommer fra. Jeg tror først, at vi opnår en inter­esse på specialistniveau, hvis it bliver ligeså almindeligt som at tale i en telefon, siger Klaus Kvorning Hansen.
Ud over at være formand for CIO Innovation Forums udvalg for digitale kompetencer er han også direktør i Pen-Sam blandt andet med ansvar for it.
Han mener i øvrigt, at meningsmålingen tyder på, at danskerne brænder for emnet ‘digitale kompetencer'.
- Rigtig mange erklærer sig enige i, at der er nogle problemer, der skal løses - og det tager jeg som udtryk for, at vi har fat i noget af det rigtige, når vi drøfter danskernes niveau af digitale kompetencer, siger han.
Befolkningens prioriterede problemkatalog vil nu indgå som en del af tænketankens arbejde, når den mødes på onsdag.
Her vil deltagerne, der typisk vil have stor it-viden, bruge deres faglige indsigt til også selv at prioritere indsatsområderne og komme med bud på handlingsplaner.
Tænketankens arbejde skal på længere sigt munde ud i en digital masterplan for Danmark.
Læs mere om CIO Innovation Forum og muligheder for deltagelse: dansk-it.dk/cio_innovation_forum.aspx

Følg arbejdet i styregruppen bag CIO Innovation Forum: cw.dk/blog/innobloggen

Faktaboks:
Undersøgelsens resultater
Userneeds har spurgt danskerne, hvilke problemer de finder væsentlige, hvis vi skal højne det digitale niveau i Danmark.

Alle udsagn bygger på et problemkatalog udarbejdet af CIO Innovation Forum, der er skabt af Computerworld og Dansk IT i fællesskab.

Procentsatserne repræsenterer antallet af respondenter, der var enige eller meget enige i udsagnene.

83 procent: Det er tvivlsomt, om folkeskolelærerne har tilstrækkelige med it-kompetencer.

66 procent: Kommunikationen bør være bedre mellem borgere, myndigheder og virksomheder, da der stadig er et stort uudnyttet potentiale i digitaliseringen af den offentlige sektor.

57 procent: It er ikke en selvstændig disciplin i folkeskolen på linje med dansk, matematik og fysik.

48 procent: It er ikke tilstrækkeligt indbygget i videregående uddannelser, der ikke direkte beskæftiger sig med it.

46 procent: Der findes ikke markante it-rollemodeller, som illustrerer hvilke muligheder it rummer.

37 procent: Danskerne mangler bredt set it-færdigheder.

35 procent: Medierne har et unuanceret og stereotypt billede af it-faget og de it-uddannede.

33 procent: Unge tilskyndes ikke tilstrækkeligt til at tage en it-uddannelse.

26 procent: It-uddannelsesinstitutionerne har ringe succes med at tiltrække studerende.

25 procent: Erhvervslivet gør det ikke attraktivt at være it-uddannet.

22 procent: It er ikke et attraktivt brand - det opfattes nørdet og teknisk.

18 procent: Omfanget af it-investeringer i Danmark stagnerer.

16 procent: De it-uddannede har ikke tilstrækkelige karrieremuligheder.

16 procent: It-erhvervenes andel af værditilvæksten ligger i Danmark under gennemsnittet af andelen af værditilvæksten i andre lande.

15 procent: Danmark ligger sidst blandt OECD-landene med hensyn til højtuddannede it-kyndige.

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Userneeds blandt over 1.000 danskere, der er repræsentative for hele befolkningen med hensyn til køn, alder og bopæl. De er alle medlem af Danmarkspanelet, som med 100.000 medlemmer er Danmarks største panel.

Billedtekst: Så almindeligt som at tale i telefon Vi er nødt til at lære vores børn brede it-kompetancer i folkeskolerne. Det er en forudsætning for, at tilstrækkelig mange af dem uddanner sig til it-specialister, mener Klaus Kvorning Hansen, der er formand for CIO Innovation Forums udvalg for digitale kompetancer.
Foto: Torben Klint

OriginalModTime: 25-01-2007 14:11:40




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere