Marvel-universet, også kendt som MCU, er en af klodens mest værdifulde underholdningsfranchises.
Dog har produktionerne de seneste år har været præget af en vis gentagelse, samtidig med at filmene er vokset i både længde og kompleksitet.
Derfor skal man ofte holde tungen meget lige i munden for at følge med. Det hjælper også at være hjemmevant i de talrige universer, som karaktererne flintrer rundt imellem.
Resultatet er da også, at interessen for de mange superhelte og deres intriger er dalet noget hos publikum.
Men Marvelejeren Disney holder altså stædigt ved, og nu sætter man sin lid til, at en af de mest elskede karakterer – Spider-Man alias Peter Parker – igen kan fyre op under publikums interesse.
Der er nemlig en ny film på vej, som indtil videre blot er kendt som Spider-Man 4.
Her vil vi igen kunne se Tom Holland, der seneste optrådte i “Spider-Man: No Way Home”, der fik ganske pæn succes.
Spider-Man 4 kommer muligvis til at tage hul på en tid, hvor ingen – som følge af begivenhederne i den seneste film – kan huske Peter Parker.
Ligeledes forekommer det tænkeligt, at plottet vil involvere symbioten Venom, da en del af ham blev nemlig efterladt i Marvel’s univers i post-credit scenen fra “No Way Home”.
Ud over Tom Holland må man man formode, at Ned (Jacob Batalon) og MJ (Zendaya) også optræder.
Spider-Man 4 forventes at udkomme i 2026.