Københavnske iværksættere må nøjes med nødløsning

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. juni 2006.


IT-væksthusets lejeaftale med Køben­havns Universitet
er en ren nødløsning, opstået i desperation over manglende politisk vilje til at sætte handling
bag ordene om, at Ørestadsregionen skal være en
- Den konkrete interesse har mest været i verbal form, og vi har ikke oplevet nogen medvind. Det undrer mig, at man har det bedst, så længe man kan bevare det hele på et abstrakt niveau. Vi er det eneste substantielle eksempel på iværksætteri herude, ud over Fields (det store indkøbscenter i Ørestaden, red.).
Sådan lyder leder af IT-væksthuset 5te, Sam K. Steffensens vurdering af den politiske vilje til at skabe rammer og faciliteter for det københavnske vækstmiljø.
For mens IT-væksthuset trods alt kan glæde sig over, endelig at kunne tilbyde innovative virksomheder plads og faciliteter, hænger truslen om en snarlig exit som et sværd over iværksætterhovederne.
Aftalen med Københavns Universitet Amager gælder kun i to år, og de virksomheder, der vælger at flytte ind, kan reelt være boligløse i 2008, hvis Københavns Universitet beslutter at bruge bygningerne selv.
Chefen for væksthuset føler, at han har været nødt til at slå til.
- Vilkårene er forfærdeligt dårlige. Med tidsbegrænsninger er vi født med et fatalt handicap, der kan gøre det svært at tiltrække virksomheder. Men vi må sige nej til så mange virksomheder, også flere udenlandske, der gerne vil etablere sig i iværksættermiljøet, at vi ikke kan vente, siger Sam K. Steffensen.
Planerne for Københavns Universitets nye campus i Ørestaden involverer også KUA. Det er stadig uvist, om hele KUA skal rives ned, og planerne afslører ikke, hvor længe iværksætterne kan blive på KUA.
- Nu tager vi altså en risiko, og sætter penge i at etablere noget, vi kan risikere kun at have i to år. De toårige kontrakter begrænser vores muligheder i forhold til, hvad der ellers stilles af krav til sikkerhed for investeringer, siger Sam K. Steffensen

Regeringen og videnskabsminister Helge Sander (V) må begynde at interessere sig for it-vækstområdet nu, mener Socialdemokraternes it-ordfører, Magnus Heunicke. Han kalder KUA-situationen for "nærmest skandaløs".
- Der skal satses meget mere på dette område. Ellers risikerer vi, at vi ikke er med. Det er altså nu, det sker. Vi skal have et landsdækkende it-universitet og det er oplagt at udbygge iværksættermiljøet i København, siger han.
Direktør for foreningen IT-Branchen, Jakob Lyngsø roser KUA-initiativet, og kalder det for et positivt signal, at Københavns Universitet lægger lokaler til iværksætterne.
- Men der er brug for meget mere. Vi kunne bruge hele Amager til forskerpark og it-iværksætteri. Se blot på Aalborg, Århus og Malmø. København er bagefter på det punkt, siger han.
De to år før lejeaftalens udløb bør ifølge Jakob Lyngsø bruges til at bygge en forskerpark og et iværksættermiljø, og helst i forbindelse med ITU.

En oplagt placering var den grund, der ligger lige ved siden af ITU. Den var oprindeligt udset til at huse forskerpark og kuvøsefaciliteter og var ejet ITU og Videnskabsministeriet.
Men der blev aldrig enighed om vilkårene for anvendelsen af grunden, og til sidst blev den solgt tilbage til Ørestadsselskabet. Nu bygger et arkitektfirma sit hovedsæde på stedet, og dermed er planerne om forskerpark og iværksættermiljø ved siden af ITU gået i vasken.
Der er stadig en lille bræmme jord tilbage, ud mod vejen, oplyser Ørestadsselskabets presseafdeling og spørger:
- Siger de noget om, hvor meget plads, de skal bruge?

Billedtekst:
"Der skal satses meget mere på dette område. Ellers risikerer vi, at vi ikke er med. Det er altså nu, det sker"
Magnus Heunicke,
Social­demokraterne

Billedtekst:
"Der er brug for meget mere. Vi kunne bruge hele Amager til forskerpark og it-iværk­sætteri. København er bagefter på det punkt"
JaKob Lyngsø, IT-Branchen

OriginalModTime: 22-06-2006 15:10:30




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere