Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. august 2005.
Databaseadministratorerne er med fra design af nye systemer til vedligehold af databaser i produktion.
I de store datacentre som KMD, CSC og FDC sidder en række garvede it-folk, der sørger for, at kundernes data er tilgængelige døgnet rundt. Databaseadministratorerne - eller blot DBA - har ofte flere forskellige arbejdsfunktioner, der spænder fra udvikling af systemer til drift og vedligehold af databaser i produktion.
Ernst Nielsen har arbejdet som DBA i KMD siden 1988. Hans it-karriere går tilbage til 1973, hvor han startede som operatørelev. Hans arbejdsopgaver hos KMD er blandt andet at fungere som konsulent for udviklingsprojekter og hjælpe med at designe databasen for et nyt system.
- Udviklerne i projekterne definerer datamodellen, så den afspejler forretningen. Vi skal så sørge for, at datamodellen også kan køre i praksis, siger Ernst Nielsen.
At køre i praksis indebærer blandt andet, at systemet lever op til de krævede svartider, der ofte er defineret i kontrakten med kunden. For at sikre at svartiderne er fornuftige, skal der blandt andet defineres indeks på tabellerne, så søgninger kan gå hurtigt. Generelt skal databasens tabeller designes hensigtsmæssigt.
- Det er godt, hvis udviklerne ved, hvordan systemet skal anvendes, da det kan have betydning for, hvordan databasen skal designes, siger Ernst Nielsen.
Nogle gange er det først, når systemerne kommer i produktion, at anvendelsesmønsteret for et system bliver kendt.
- Når et system kommer i produktion, kan det vise sig, at et skærmbillede eller en funktion, som blev opfattet som inferiør, i virkeligheden er den vigtigste i hele systemet. Så bliver vi nødt til at gå ind at skrue på databasen, så performance bliver fornuftig for den del af systemet, siger Ernst Nielsen.
Hos CSC og FDC (Forsikringens DataCenter) drager man også nytte af DBA' ernes erfaringer med udviklingsprojekter.
Hos CSC bliver Odd Lausens 15 års erfaring som DBA blandt andet brugt i udviklingsprojekter, og Leif Bjarne Hansen hos FDC kan med sin mangeårige erfaring hjælpe udviklingsprojekterne med at få designet en god database.
Det er dog ikke kun udviklingsopgaver, som DBA'erne tager sig af. Når systemerne bliver sat i produktion, sørger DBA'erne for, at systemernes data er tilgængelige, og at der bliver etableret backup-procedurer.
Der er tale om en anseelig datamængde, som DBA'erne skal holde styr på. Hos KMD vurderer Ernst Nielsen, at KMD alt i alt har omkring 1.000 databaser, og hos FDC vurderes antallet at være cirka 500. Datamængden i de mange databaser er enorm.
- Vi har alene 400 Oracle-databaser. Hertil kommer så DB2-databaser og SQL Server-databaser, siger Odd Lausen fra CSC og fortsætter:
- Der er så mange terabytes, at vi for sjov taler om hektarer af data. En kunde har eksempelvis 16 terabyte, en anden 12 terabytes, så samlet set bliver det rigtig meget.
Databaseleverandørerne har de seneste år promoveret selvhelende databaser, men ifølge DBA'erne har snakken endnu ikke udmøntet sig i automatiske, selvhelende databaser
- Vi har ikke set så meget til selvhelende systemer. Det lyder lidt science fiction-agtigt, mener Ernst Nielsen.
Hos FDC forholder Leif Bjarne Hansen sig også afventende over for de selvhelende databaser.
- Hele ideen er stadig i sin vorden. Det er stadig meget primitivt og ikke så langt fremme, som leverandørerne gerne vil have, det skal være, vurderer Leif Bjarne Hansen.
Hos CSC vurderer Odd Lausen, at selvhelende databaser måske er noget, som kan anvendes, hvis man ikke har så mange krav.
- Hvis man ikke har de store krav til performance og ikke er superrutineret i sikkerhed, så kan databaserne i dag stort set passe sig selv. De fleste af vores systemer har dog krav, som gør, at vi ikke kan basere os på databasernes standardimplementering. Det er blandt andet krav til sikkerhed og krav i forbindelse med Sarbanes-Oxley (nye strenge amerikanske revisionsregler), der gør, at vi må lave særlige sikkerheds- og auditeringsløsninger, oplyser Odd Lausen.
Arbejdet med databaserne er dog også blevet nemmere gennem årene.
- Der er funktionalitet i de nye systemer, der gør det nemmere. Eksempelvis kan man nu ændre længden af et felt online, så det ikke længere er nødvendigt at tage databasen ned og reorganisere, siger Ernst Nielsen.
Det er normalt at have udviklings-, test- og produktions-miljøer i datacentrene. Når der laves ændringer i et af miljøerne, håndteres det i en change management-proces.
- Change management og migrering mellem de forskellige miljøer er blevet nemmere. I gamle dage opfandt man det hele selv, mener Leif Bjarne Hansen.
Han ser dog også områder, hvor DBA'ens arbejde er blevet sværere.
- I gamle dage havde man 9 til 17 drift. Nu er der krav om, at brugerne skal have adgang til systemerne døgnet rundt. Med websystemer kræver kunderne at have adgang 24 timer syv dage om ugen. Det gør det sværere at lave nogle former for databasearbejde, siger Leif Bjarne Hansen.
Boks:
Vi har talt med:
• Christian S. Jensen, professor i datalogi, Aalborg Universitet.
• Kristian Torp, lektor, Aalborg Universitet.
• Rob Hailstone, analytiker, IDC.
• Henrik Steen Madsen, salgsansvarlig, Intersystems Danmark.
• Otto Medin, teknisk ansvarlig, Intersystems.
• Ernst Nielsen, Upstream projektleder, KMD.
• Leif Bjarne Hansen, DBA, FDC.
• Odd Lausen, seniorkonsulent, CSC.
