Hos Cognizant tror man på, at den lokale forankring og et fælles værdisæt gør forskellen.
En tryg base skaber rum til udvikling
Med opbakning fra ledelsen gør man i Cognizant Danmark en aktiv indsats for at få dygtige mennesker med ombord. Mennesker, som har et fælles værdisæt. Faglighed, baggrund og kultur kan være vidt forskellige. Derfor har man øget fokus på mellemmenneskelige værdier som rummelighed, ydmyghed og gensidig respekt.
Man gør meget for at skabe et rart og trygt arbejdsmiljø, hvor man som medarbejder føler sig godt tilpas. Ifølge Julia Budolfsen, som er Recruitment Manager i Danmark, giver netop denne tryghed medarbejderne mulighed for at blomstre og udfolde sig.
”Når vi stræber efter at ansætte dygtige, højtuddannede medarbejdere, mener vi også, at det er vigtigt at tilbyde frihed under ansvar. Hos os betyder det, at vi ønsker at give folk den forankring, der gør dem trygge nok til at folde sig ud. Være innovative. Tage ansvar. Turde noget,” siger Julia og fortsætter,
”Vi plejer nogle gange at beskrive os selv som verdens største startup. For vi bliver ved med at udvikle virksomheden, og tingene ændrer sig hele tiden. Det kan være komplekst at navigere i, men det er også det, der for mange af vores medarbejdere gør det sjovt at gå på arbejde.”
Plads til friske idéer og nyskabelse
Cognizant er en management consulting-virksomhed i IT-branchen. Den danske organisation i Bredgade i København er en del af en global matrixorganisation, som teknisk favner bredt og løser opgaver på stort set alle IT-platforme. Deres projekter dækker alt fra automation, cost reduction, den digitale rejse, data, SAP og testing til machine learning og AI.
”Vi er en virksomhed drevet af innovation, og derfor er det naturligt for os at kigge på, hvordan vi selv bruger teknologier som generative AI og machine learning. Ikke blot i de løsninger, vi laver til og sammen med vores kunder – men også internt. Derfor er det vigtigt, at vi har et miljø, som skaber rammerne for, at vores medarbejdere har lyst til at dele de gode idéer”, forklarer Julia.
Derudover har Cognizant for nyligt investeret i licenser til Copilot, som i dag bruges bredt af medarbejdere på tværs af funktioner.
Samarbejde giver næring til den faglige udvikling
Problemløsningen er drevet indefra og understøttes af græsrodsinnovationsprogrammet Bluebolt, som har genereret 130.000 idéer på bare ét år. Det har blandt andet ført til et medarbejderdrevet open source-projekt, der fokuserer på AI-løsninger til at forbedre vilkårene i verdenshavene.
Konstruktivt samarbejde og videndeling kommer næsten af sig selv, når man ansætter videbegærlige og nysgerrige mennesker, som har et højt fagligt standpunkt og kan lide at engagere sig. Både internt og i kundeløsningerne er samarbejde og co-creation centrale arbejdsmetoder.
Alligevel bruger Cognizant løbende ressourcer på videreuddannelse. Medarbejderne bliver tilbudt e-learning med alt fra korte til langvarige kurser, og blandt andet ledelsesuddannelse er åben for alle i organisationen. De kan, populært sagt, gå amok i læring, når de har tid og lyst.
Julia Budolfsen, Recruitment Manager, Cognizant Danmark
Kulturudveksling som en del af hverdagen
Selvom de fysiske rammer siger Danmark, strækker arbejdet i Cognizant sig langt ud over landets grænser. Derudover sidder mange at konsulenterne størstedelen af tiden ude hos kunderne, og så er det godt at have en lokal forankring.
”Vi har teams, der mødes en gang om ugen på kontoret i Bredgade for at bevare deres tætte relation. Eller kolleger, der kommer ind fredag eftermiddag til fredagsbar efter at have siddet ude hos kunderne hele ugen. Det viser, at folk har lyst til at holde kontakten og dyrke den base, vi skaber gennem vores interne kultur,” fortæller Julia.
Derudover tror man på, at man som arbejdsplads har et ansvar for, at de kolleger, der kommer til København uden familie og netværk, har mulighed for at engagere sig i det, der nu passer til dem. Derfor bakkes der op om alt fra vin- og gourmetklub til amatørboksning og kajaksejlads i Københavns kanaler.
”Vi fejrer også lysfesten Diwali, hvor vores indiske kolleger introducerer os og vores familier til nogle af deres traditioner. På den måde lærer vi noget om hinanden, og indblikket i andre kulturer går begge veje”, uddyber Julia.
Den gode kultur er et fælles ansvar
Spørger man Julia Budolfsen har de været enormt heldige med at få kolleger ind, som deler det samme værdisæt. Allerede i rekrutteringsprocessen kigger de efter personer, som vil være med til at tage et socialt medansvar for at sikre, at alle føler sig tilpas.
”Vi samler på gode mennesker. Folk, der gør, hvad de siger – og siger, hvad de gør. Når vi arbejder i en ekstremt kompleks matrixorganisation, hvor meget af det daglige samarbejde foregår enten som konsulent ude hos kunderne eller remote, er det vigtigt, at vi er gode til at kommunikere,” uddyber Julia.
For spørgsmål kan der være mange af. Hos Cognizant lægger de ikke skjul på, at der er meget at sætte sig ind i, når man starter som ny medarbejder. Når man indgår i en stor, international organisation, kan nærmeste leder sagtens sidde i et andet land. Netop derfor er den lokale og sociale forankring sat i system. Alle nye medarbejdere får en lokal buddy, som står klar til at byde velkommen og svare på spørgsmål.
”Vi er fælles om at sikre, at ingen står alene. Derfor er vi blandt andet meget opmærksomme på at tage godt imod kolleger fra udlandet. Det er fx helt naturligt for os at slå over i engelsk, hvis der er bare én i gruppen, der ikke taler dansk – og det er jo bare et eksempel på små ting, vi har fokus på i hverdagen for at skabe et arbejdsmiljø, hvor man som medarbejder føler sig tryg og godt tilpas,” slutter Julia.
Nysgerrig på et job hos Cognizant? Se ledige stillinger her.