Se de nye ændringer i Windows 7

Windows 7 er på vej fra beta-stadiet til Release Candidate. Det betyder, at det er meget tæt på at være færdigt, og samtidig er der kommet nye ændringer i Microsofts styresystem. Se her hvad der er nyt i Windows 7.

Microsofts nye Windows 7 har været ude i betaversion de seneste par måneder, og der er naturligvis fundet fejl, som er indrapporteret til softwaregiganten.

Fejlene skal rettes til den såkaldte Release Candidate, der skulle komme ud inden for de næste par måneder. Det er en version, der er så tæt på den færdige Windows 7 som muligt.

Det er dog ikke kun fejl, der er udryddet i den kommende Release Candidate. Der er også tilføjet nye funktioner til Windows 7, og på den officielle Microsoft blog er nogle af nyhederne offentliggjort.

Der er alt fra små justeringer til lidt større ændringer.

Mere trykfølsom magi

Windows 7 understøtter muligheden for brug af trykfølsomme skærme. Det vil sige, at du ligesom med HP TouchSmart (se også video her) kan bruge dine fedtfingre til at betjene computeren. I den kommende Release Candidate har Microsofts programmører sørget for, at funktionen nu også virker i Stifinder. Det betyder, at du med et par dask med fingrene eksempelvis kan vælge, om der skal vises små eller store mappeikoner.

Forbedret overblik over åbne programmer

Hvis du har prøvet at have mange vinduer åbne i Windows 7, har du måske bemærket, at de ikke længere bliver vist som små thumbnails i venstre hjørne. I stedet bliver de vist som en liste. Det minder om XP og Vista, og mange har brokket sig til Microsoft, fordi de hellere vil have den nye thumbnail-funktion. Derfor er der tilføjet en lille luk-knap i oversigten, så der kan lukkes ned for programmerne i listen.

Netværksdrivere til minibærbare

Hvis du har prøvekørt betaen af Windows 7 med en af de nye minibærbare, er du måske stødt ind i et problem med netværksdrivere. De har ikke været tilgængelige automatisk, men skulle manuelt installeres. Microsoft har haft fat i producenterne af de små minicomputere og har fået lagt driverne ind i Windows, så styresystemet automatisk genkender netkort til miniputterne. Derfor skulle der ikke være problemer med at gå på et trådløst eller kablet netværk.

(Meget) lille forbedring

I småtingsafdelingen har Microsoft klippet lidt i de musikfiler, der afspilles, når Windows 7 åbner og lukker. Ved at trimme Wav-filerne har Microsoft forbedret start- og lukketid med 400 millisekunder. Det er ikke ret meget, men som softwaregiganten selv skriver på sin blog: enhver forbedring tæller.

Du kan læse meget mere om ændringerne her.

Husk at du i denne video kan se, hvordan Windows 7 installeres og virker.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere