Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. november 2004.


"Skrot op" med frustrationerne
Goiiing, krasj, kliiirrrr! Der er ikke meget rundkreds og alvorsfulde miner i den nye form for terapi, en håndfuld unge iværksættere i den spanske by Soria tilbyder stressede forretningsfolk.
"Klinikken" udgøres af den lokale losseplads, hvor klienterne/patienterne ifølge Ananova står i kø for at deltage. Her udstyres de med en lægtehammer og friheden til at smadre alle de biler, computere, tv-apparater eller mobiltelefoner, de lyster - og til tonerne af hård heavyrock. Der er sat to timer af til hver behandling, som koster cirka 430 kroner, men helbredelsen indfinder sig typisk efter blot en halv time, siger idémændene bag den skraldespanske afstressningsmodel.

Strikware til iPod
At skærme kan fryse, er vel de fleste computerbrugere bekendt. Men såvidt vides er det ikke sket før, at en leverandør er kommet fænomenet i forkøbet - som nu Apple, der fra december sælger strikkede sokker i seks skrappe farver til at værne iPod-musikafspilleren mod den bidende vinterkulde.
Det brogede sæt sokkeholdere koster 29 dollars (cirka 166 kroner), passer til alle iPod-modeller og kan bestilles online i Applestore.com.

ebay-llonen revnede
Otte amerikanere er blevet idømt bøder og erstatninger på tilsammen over en halv million kroner for at have pustet lidt for meget varmt luft i priserne på varer, de afhændede på eBay-auktion.
Drevet frem af de otte sælgeres fantasifulde og vildt opblæste bud på eget skrammel, hoppede over 120 sagesløse personer på limpinden og kom til at betale hæmningsløse overpriser for skrotbiler, fiduskunst og tvivlsomme sports-souvenirs, skriver nyhedsbureauet AP. De 120 får nu deres tab erstattet.

Ingen kære mor
En 11-årig kinesisk dreng var blevet lovet en computer af sin mor, hvis han fik gode karakterer i skolen. Da det lykkedes skoledrengen at - mere end - indfri moderens forventninger, måtte hun imidlertid trække løftet tilbage: Hun havde ikke råd til computeren og havde aldrig drømt om, at sønnen kunne nå op på så høje karakterer. Det skriver nyhedstjenesten Ananova.
Resolut gik purken rettens vej med den alvorlige sag og bad den høje dommer om at holde moderen fast på løftet. Det lykkedes dog dommeren at få bragt sagen til forlig, før den egentlig var startet.
Den for en 11-årig noget særegne fremgangsmåde skyldtes, at drengen havde skabt sig indblik i visse parlamentariske rettigheder efter at have gået til hånde i familiens lille virksomhed i et halvt år.

Offer for benspænd
Om Saddam Husseins venstre ben nogensinde når frem til sin nye ejermand - en unavngiven tysker i Duisburg - er lige nu meget usikkert. Den velkendte tyske Ordnung nåede nemlig at slå til, før køberen fik varen, som han fandt på auktion hos Azubo.de, leveret.
Tyske toldere slog omgående til, da det blev dem klart, at venstrebenet havde gjort sig skyldigt i illegal indvandring, idet sælgeren hverken var i besiddelse af faktura eller importpapirer på statue-levningen.
Den 600 kilo tunge bronze-"skulptur", som køberen har givet over 70.000 kroner for, skulle have været en fødselsdagsgave til hans far.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere