Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. juni 2004.


Hvad man ikke har i fødderne ...!
Skal man kigge langt efter vort norske broderfolks flag under fodbold-EM, Tour'en - og i værste fald også OL - så har de til gengæld suveræne chancer for at flashe det ved endnu en af sommerens helt store sportsbegivenheder: VM i mobilkastning!
Med store armbevægelser - og hele otte meter - har nordmanden Tom Werner Buskum ifølge Nettavisen netop slået den gældende verdensrekord på 66,72 meter og er nu mere end klar til verdensmesterskabet i Finland 28. august.
Sidste års vinder og siddende verdensrekordhaver, en Nokia 5110, ført med barsk hånd af en finne (naturligvis!), kan således forvente kamp til stregen fra Buskums Nokia 3310, som nu - med ejermand - går i hård træningslejr for at bevare topformen til det store VM-slag ... øh, -kast.
Den nye rekord på 74,75 meter blev kastet sidste lørdag under det norske mesterskab, som var arrangeret af firmaet Innherred Renovasjon for at kaste(!) søgelys på genbrug af mobiltelefoner.
Som vinder af mesterskabet inkasserede Buskum en T630 fra Sony Ericsson, hvilket dog næppe vil friste ham til at skifte kasteskyts på bekostning af den trofaste Nokia under dysten i mobilens eget hjemland, der - så vidt vides - bliver uden dansk deltagelse.

Metafor-meget?

I kategorien for online-lænestole, internet-toiletter og lignende uundværligheder indvier Intel i Storbritannien badesæsonen - på toppen kliché-bølgen - med et unikt produkt til surfende surfere, som er ude af stand til at vælge det ene frem for det andet og derfor er nødt til at gøre begge dele samtidig: Et surfbræt med indbygget tablet-pc og trådløs online-adgang!
Den praktiske anvendelighed lader vi sejle et øjeblik ... (hvordan hitter man for eksempel en mistet pen i de frådende bølger?) ... forlydender vil nemlig vide, at den søgående computer primært er ment som en reklame-gimmick i anledning af den britiske GoldCoast Oceanfest surfer- og musikfestival, som Intel er sponsor for.
Om end både trådløs og mobil, så dog også et van(d)skeligt bærbart eksempel på en bærbar computer!

Beregn en griner
Hvis man føler, at ens vittigheder ikke rigtigt vækker genklang i socialt lag, kan årsagen være, at man ikke har helt kontrol med deres grundlæggende matematiske grinefaktorer. Det skulle der imidlertid være råd for nu, hvor to britiske stand-up'ere og forskere, Helen Pilcher og Timandra Harkness, har fundet formlen. Det skriver avisen The Guardian.
Ifølge de to forskeres beregninger ser ligningen for den helt perfekte joke således ud: c=(m+nO)/p, hvor c'et er selve grinefaktoren, m'et står for "det komiske moment", som findes ved at gange pointens humor-rate med længden af vittighedens opbygning. nO står for det antal gange, emnet "falder på halen", ganget med den såkaldte "av!-faktor", graden af social eller fysisk smerte i den involverede ydmygelse. Totalen divideres så med antallet af ordspil eller brandere: p.
Ligningen skulle blandt andet bevise, at en vittighed, som indeholder en længere "Der sidder tre mand på en tømmerflåde ..."-handling, ikke kræver en nær så sjov pointe som den korte, kvikke vits.

U-noder i Ø-tiden
Smart nok at krybe til korset med det samme, politiet indfandt sig på hans bopæl og tog den "imponerende" pladesamling på hele 25 cd'er i øjesyn! På dén baggrund var det nemlig alligevel lettere vanskeligt for den 57-årige tyske skolelærer at retfærdiggøre tilstedeværelsen af adskillige tusinde musikfiler på hjemmets pc.
Skolelæreren er nu blandt 68 tiltalte tyskere i sager om ulovlig musikudveksling på nettet. Foreløbig er kun én dømt - en 23-årig mand, som skal betale en bøde på 60.000 kroner plus sagsomkostninger.
De tyske retssager er udløbere af samme kampagne mod musikpirateri, pladebranchens fællesorganisation IFPI for tiden kører i en række europæiske lande, herunder i Danmark.

Lykkebringende dåsetelefoner
Under overskriften "Unexpected Summer" kører Coca-Cola frem til midten af juli en noget anderledes reklamekampagne i USA.
I specielle kampagnepakker med henholdsvis 12, 18, 20 eller 24 dåse-cola'er kan amerikanere være heldige at score en af de mere end 100 special-designede dåser, som egentlig er maskerede mobiltelefoner med sodavand, SIM-kort og GPS-teknologi (billedet).
Heldige findere skal blot trykke på en knap på dåsen for at aktivere chancen for at vinde en af de store præmier - i form af enten dyre gaver eller kolde kontanter. Gevinsterne leveres så automatisk til vinderne, uanset hvor i verden de måtte befinde sig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere