Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. juni 2004.
Husk nøglen under måtten
Som bekendt kommer døden før eller siden snigende til os alle. Det gælder også til til de passwords, vi bruger til at sikre os mod omverdenens nysgerrige snagen i den databaserede del af vores liv. Med mindre altså, at vi, mens tid endnu er, husker at "testamentere" denne nøgle til vores virtuelle arkivskabe til vore arvinger.
I takt med, at menneskeheden i levende live fylder en stadig større del af hjemmearkivet via et tastatur, vokser problemerne for de efterladte med at få adgang til afdødes private dokumenter, korrespondance og familieminder på fotos og film. I langt de fleste tilfælde forsvinder det elektroniske arvegods derfor ud i det blå som usynlig røg fra en formateret harddisk. Det fremgår af avisen New York Times.
Usikre passwords, som navnene på afdødes børn eller kæledyr, er i præcis denne ene sammenhæng en fordel, men har man opført sig tilpas password-ansvarligt, kan man risikere at krydre sit eftermæle med et tidskrævende hovedbrud for familien, som må have hele krypterings-apparatet i sving for at rydde op i dødsboet.
Ein bisschen Frieden ...
Med eller uden musik i ørerne kan en 59-årig tysker nu bevæge sig storgrinende hele vejen hen i banken. Den japanske elektronikgigant Sony har indvilget i at betale tyskeren, Andreas Pavel, "adskillige millioner euro" for at have patenteret den såkaldte Walkman tilbage i 1977 - og det til trods for, at Sony ikke officielt anerkender Pavel som opfinderen, men derimod selskabets egen grundlægger Akio Morita. Det skriver Der Spiegel.
I mere end 20 år har Andreas Pavel rendt forskellige nationers domstole på dørene for at håndhæve sit patent, efter at Sony lige fra den succesrige Walkmans lancering i 1979 har afvist at betale ham "rimelige royalties", og i midten af 1990'erne var Pavel tæt på personlig konkurs efter at have spenderet næsten tre millioner euro på retsomkostninger. I 2001 vendte det japanske firma så pludselig på en tallerken og genoptog forhandlingerne med tyskeren.
Men først nu begynder det rigtigt "sjove": Godt tændt af sin sejr har Andreas Pavel lagt i kakkelovnen til andre producenter af bærbart musikudstyr, herunder Apple, hvis digitale iPod skulle stå for skud. Dertil kommer, at han har en ansøgning inde hos de amerikanske varemærkemyndigheder om patent på en teknologi, "der kombinerer en lomme-lydafspiller med en mobiltelefon".
Endnu mere "crap" i Linux
Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af. Det iler vi fluks med at råde bod på i spørgsmålet om, hvad der egentlig gemmer sig bag kulisserne - nærmere bestemt i den allerhelligste kildekode - bag styresystemet Linux:
For hver Linux-version, der ser dagens lys, bliver tonen mere og mere brutal, afslører Itavisen.no, som henviser til en statistik, der løbende opdateres af den 20-årige norske studerende Vidar Holen på hans hjemmeside (www.vidarholen.net).
Vidars optælling af Linux-bidragyderes eder og forbandelser (inspireret af "Linux Kernel Fuck Count", som p.t. ligger i dvale) kortlægger den historiske udvikling i afløb for følelsesudbrud som "fuck", "shit" og "bastard" i Linux-kernen. Dermed afsløres det også, at der i den seneste tid navnlig har været et opsving i forekomsten af substantivet "crap" - fra en repræsentation på under 600 før version 2.5.6 til tæt på 1.300 i version 2.6.6.
Linux' ophavsmand Linus Torvalds menes at godtage det sproglige krydderi, men er dog på vagt over for risikoen for, at forbandelserne med tiden vil optage uhensigtmæssig meget plads i Linux-kernen.
