Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. juni 2003.
TIDSLINIE: Open Source har haft en lang og forunderlig rejse fra oprindelsen i de langhårede amerikanske universitetsmiljøer til en fremtrædende plads i forretningsstrategien hos virksomheder som HP. Udviklingen kan blive endnu mere dramatisk i de kommende år - eller blive kvalt af patentlovgivning.
Ifølge gruppen Open Source Initiative blev termen "open source" først brugt i 1998 på foranledning af browserfirmaet Netscapes beslutning om at offentliggøre dets kildekode.
En gruppe fremtrædende amerikanske udviklere blev enige om at gøre op med den hidtidige diskussion i udviklermiljøet om gratis software versus betalingssoftware og i stedet slå på værdien af fælles udvikling af software til gavn for alle - uanset prisskiltet. Chris Peterson fra Foresight Institute får æren for at have fundet på udtrykket "open source".
Men man skal mindst 20 år længere tilbage i tiden for at finde kildekoden til open source-bevægelsen. Tilhængere fremhæver ofte, at historien om open source begynder længe før fødslen af de store succesrige softwarefirmaer - og at det er sidstnævnte, som med lukkede systemer, patenter og ophavsretten i hånden har ændret den kollektive indsats, som frembringelsen af ny software traditionelt har været.
De første mainframe-computere fra IBM blev leveret med åben kildekode, og det var omtrent samtidig med, at IBM i begyndelsen af 70'erne overgik til lukket kildekode, at open source-udviklingen for alvor tog til. Samtidig fik udvikler-miljøerne på de amerikanske universiteter nemlig adgang til prototyper af internet, eksempelvis Usenet, hvor det var nemt at snedkerere med andres programmeringsstumper og levere dem tilbage igen.
Hardware har sin pris
Udviklersproget BASIC var et af de første, som kom i allemandshænder - mange danske skoleelever lærte simpel programmering på Commodore 64'ere i begyndelsen af 80'erne. Det stammede fra netop sådan et universitets-udvekslingsmiljø, og MS-Basic blev det første produkt, som Microsoft solgte.
Det var også et stærkt kopieret produkt, og det fik i 1976 Bill Gates til offentligt at skose programmørmiljøet for at anse software for gratisprodukter, mens alle accepterede, at hardware har sin pris. Dermed var der skabt en kløft i udviklermiljøet, og der er kylet mange rådne tomater hen over afgrunden siden. Næsten alle argumenter for proprietært - altså lukket - software, som at det er sikrere, mere stabilt, brugervenligt og kompatibelt med andre produkter, har et modsvar fra open source-tilhængere, som eksempelvis hævder, at sikkerhedshuller netop opstår, når der ikke er åbenhed om programmer og dermed mulighed for at lappe på dem.
Men open source-miljøet er også præget af store indre splittelser. Der findes både ideologiske "fundamentalister" som Richard Stallman (www.stallman.org), den stærkt venstreorienterede grundlægger af free software-bevægelsen, og mere pragmatiske repræsentanter som Linus Thorvalds, den unge finske ophavsmand til Linux. De to modpoler illustrerer meget godt open sources oprindelse i ofte radikale universitetsmiljøer og begrebets nutid og sandsynlige fremtid: Som en integreret del af moderne forretningsmodeller og virksomhedsstrategi.
1960'erne:
De tidligere hackere på MIT's MAC projekt udviklede i fællesskab såvel hardware som software til den ny time-sharing minicomputer PDP-6. Kildekode blev delt og omskrevet efter behov.
1969:
Operativsystemet Unix opfindes af Ken Thompson.
1976:
Bill Gates skriver anklageskriftet "Et åbent brev til hobbyister", hvor han angriber brugere af Altair Basic for at videredistribuere programmet uden tilladelse og vederlag.
1984:
Richard Stallman forlader sin stilling ved MIT for at starte projektet GNU (Gnu's Not Unix), et fuldstændig åbent operativsystem. Han skaber samtidig GLP-licensen, som tilllader download og modifikation af alle GNU-programdele.
1987:
Den første version af open source tekst-programmet Perl udsendes.
1989:
Linus Thorvalds starter arbejdet på operativ-systemet Linux og skaber dets kerne. Han videreudvikler det ved hjælp af programmer fra GNU, og programmører over hele verden har siden udviklet på programmet.
1992:
Thorvalds frigiver Linux på en GLP-licens.
1993:
Cd-rom-mediet bliver mere udbredt og gør det lettere for udviklere at dele programmer.
1998: Netscape frigiver sin kildekode på grund af konkurrencen fra Microsofts web-browser Explorer. Udviklings-platformen får navnet Mozilla.
1995:
Webserveren Apache udsendes til fri afbenyttelse og videreudvikling.
2000 og frem: Open source-bevægelsen vokser med Linux som sit forretningsorientede flagskib og piratskibe som fildelingstjenesten Gnutella i sit kølvand. IBM har siden 2001 postet en milliard dollars i open source-udvikling og omsatte i 2002 Linux-løsninger for 1,5 milliarder dollars. HP's Linux-løsninger, som der samarbejdes med både Oracle og SAP om, blev sidste år opgjort til en værdi på over to milliarder dollars. Men samtidig kan udsigten til patentlovgivning på softwareområdet blive afgørende for, hvordan open source udvikler sig på længere sigt.
Boks:
Leksikalt
Open Source: Fuld adgang til kildekode og fri ret til at modificere kildekoden. Alle ændringer skal offentliggøres og være tilgængelige på samme vis. Der kan tages et beløb for at distribuere kildekoden, men den skal også ligge frit tilgængelig på internet. Retningslinierne for, hvordan et stykke software skal håndteres af den næste bruger, kaldes ligesom i den lukkede kildekode-verden for en licens. Der findes forskellige typer af licenser, som har gradsforskelle i restriktionerne på, hvordan man skal forholde sig til gendistribution og kildeangivelse.
Boks:
Fup og fakta om open source
¥ Open source-software er anti-kommercielt:
Nej. Open source-miljøet er ikke anti-kommercielt, selv om dele af det bekender sig til en filosofi om, at software bør være gratis, og selv om der findes masser af gratis open source-software. I open source-sammenhæng betyder "free" i den engelske betydning ikke gratis, men fri - at ingen kan lægge restriktioner på den eller påberåbe sig eneret til den. Faktisk lever en del virksomheder af at supportere og distribuere - mod betaling og pænt pakket ind - open source-software.
¥ Open source er det samme som Linux:
Linux er blot et af de mest kendte open source-programmer. Open source-programmer kan være alt fra spil over bibliotekssystemer til browsere og ERP-systemer. Der findes også web-bøger i open source-format, som alle har ret til at redigere i og videredistribuere.
¥ Open source er lig med åbne standarder:
Nej. En åben standard betyder en internationalt vedtaget standard, som for eksempel måleenheden en meter eller web-standarden XML, og kan som sådan ikke ændres. Et open source-program kan være bygget på programmørens helt egen-opfundne standarder. Men det kan selvfølgelig have indflydelse på udbredelsen, så mange open source-programmer vedkender sig internationale standarder som for eksempel XML.
¥ Open source er et spørgsmål om "enten-eller":
Nej. De færreste organisationer eller virksomheder har et rent open source-miljø. Open source-programmer som Sun StarOffice kan sagtens blandes med proprietære programmer - og bliver det som regel.
