Åbne applikationer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. juni 2003.


applikationer: Open source er meget mere end bare styresystemet Linux. Der er massevis af projekter - fra Matrix-screensavere til ERP-systemer i SAP-klassen.

Gratis ERP/CRM, storage management, firewall-administration, kontor-rammesystemer, Java applikations-servere og naturligvis ting som Matrix-screensavere er bare nogle af de muligheder, der er tilgængelige i dag som open source. Det er ellers traditionelle closed source-applikationer, som koster i tusindvis af kroner.
Funktionaliteten i open source-applikationerne er på højde med den kommercielle software. Compiere er et komplet ERP/CRM- og POS-system (Point of Sale). Systemet er et traditionelt client/server-system, der på serversiden bygger på Oracle 9i, Java 1.4, Apache og Tomcat-applikationsserver-modulet til Apache.
Anvendelsen af Apache betyder, at en browser også kan anvendes som klient til ERP-systemet.
Oracle-databasen er det eneste element i applikationen, som er closed source, hvilket har fået udviklingsholdet til at starte en konvertering til PostgreSQL-databasen. Compiere er beregnet til virksomheder med en omsætning mellem 2 og 20 millioner dollars, og indeholder ERP/CRM med tilbudsstyring, procurement-modul, leverandørstyring, analysemodul og en komplet web-shop.
Compiere reklamerer med, at systemet allerede er hentet mere end 500.000 gange, og man tilbyder service og support på systemet.

Massevis af middleware
Men der er mere i open source-gryden. JBOSS er en komplet applikationsserver, skrevet i programmeringssproget Java.
Også her er der en organisation bag, som bruger open source-aplikationen kommercielt.
På deres websted (www.jboss.org) kan man endda tilmelde sig deres brugerkonference, hvor den europæiske blev afholdt i Palma de Mallorca.
TUTOS er et kalender/projektstyrings-system, der er programmeret i PHP, og derfor rent browser-baseret. Der er lommecomputer-integration og mulighed for Java-plugins på vej ifølge TUTOS-hjemmesiden.
Og man kunne passende bruge TUTOS til at styre implementeringen af osCommerce. Det er en komplet webgenerator, som anvender Apache-webserver, databasen MySQL og PHP-programmering til at danne e-handels-websteder. Ifølge osCommerce er det nærmest kun at tilføje varebeskrivelser og priser, så klarer systemet resten.
Resultatet af anstrengelserne kan passende analyseres med AWStats, som er en analyse-applikation til logfiler fra web-servere.
Denne applikation er baseret på programmeringssproget Perl og er dermed uafhængig af styresystem.
På systemsiden er der også rigeligt med guf. Der er for eksempel en applikation til styring af firewalls, en applikation til styring af lagersystemer, administrationssystemer til PHP-applikationer og meget mere.

Nyttige links:
www.compiere.org
www.tutos.org
www.oscommerce.com
www.awstats.sourceforge.net
www.sourceforge.org

Boks:
Tornene i open source
Open source er ikke nødvendigvis en rosenfarvet gratis oplevelse. Produkterne er under evig udvikling - eller ingen, hvis programmørflokken taber pusten. Det betyder, at dokumentationen måske ikke helt svarer til virkeligheden, og ingen kan vide 100 procent, hvad morgendagen bringer med semi-anarkistisk programudvikling.
Desuden kan det være svært at få ændringer igennem, idet de færreste mindre virksomheder lige har et par C++ eller java-programmører siddende til at pille i kildekoden.
Og SourceForge, og andre fora for open source har massevis af indtørrede projekter, der er startet, men fundet for kedelige. Det er nemlig vigtigt at være klar over, at de mennesker, der driver open source-projekterne, gør det af lyst.
Linux-guruen John Maddog Hall siger:
- Open source skal være skægt. Der kan være mange årsager til, at man synes, det er skægt at være frivillig programmør, men i alle tilfælde er det denne lyst, som er kernen i open source.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere