Blærbar mediedims

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. juni 2003.


Panasonic SV-AV20 er et videokamera, en MP3-afspiller, et digitalkamera, en diktafon og en videoafspiller - på 92 gram. Den vil skaffe misundelsespoint i Porsche-klassen på ferien.

Dimsomani
En bar i den indre by. Der ligger Mercedes- og Alfa-Romeo-nøgler på bardisken ved siden af Nokia 8910 og Ericsson P800-telefoner. Og Heidi bag baren har været på stranden.
Men bargæsternes optik er indstillet et helt andet sted. For enden af baren står Computerworlds udsendte medarbejder nemlig med en Panasonic SV-AV20 multimedieenhed.
Heidi står og kigger på en MPEG4-videobid af sit serverende selv på Panasonic'en og udbryder: "Guuud, hvor er den sexet!".
Var der nogen tvivl før, er den fordampet som lugten af ny bil. Inden for begrebet dimser er Panasonics 92 gram tunge og østers-store multimedie-enhed i topklasse. Man kommer ikke tættere på "Bond É. James Bond"-duft i købbare produkter.
Enheden er udstyret med en vidvinkel-optik og en lille monomikrofon. Derigennem kan der optages video med 12-15 billeder i sekundet.
Videoen lagres som MPEG4-video på små SD-RAM-moduler, der siden kan tømmes via enhedens USB-forbindelse, eller simpelthen puttes i en RAM-modullæser.
Der er mulighed for 2x digital zoom, hvis man ikke kan komme tæt nok på. Den hjælper også digitalkamerafunktionen med tilhørende flash. Billederne herfra er i VGA-kvalitet (640 x 480) - glimrende til postkortet fra strandpromenadeden foran kasinoet på Peixes s—s.
Der er også en lille flash til at hjælpe i de mørkeste stunder i natklubben Bevanda Nuda.
Lydafspiller
Mens man kører i limoen fra helikopter-landingspladsen, kan man nyde MP3-musik over de medfølgende hovedtelefoner.
Alternativt kigge på en bid rigtig 007, da SV-AV20 også kan afspille video på den opflapbare to tommer LCD-skærm. Det er nemlig også lykkedes at putte en højttaler ind i enheden. Og med lidt komprimerings-magi, kan det faktisk lade sig gøre at klemme en spillefilm ned på et af de 512 megabyte store SD-moduler der er i handelen i dag.
Er man mere til Moneypenny memoer, så er der naturligvis også en digital diktafon indbygget. Alle funktioner styret via pæne skærmmenuer.
Dyr, meget dyr
Kvalitetsmæssigt lever enheden ikke op til forventningerne. Der er nemlig ikke rigtig nogen af funktionerne, som er i top rent kvaltetsmæssig.
Det er ikke Beluga kaviar-smagen, der præger enheden, mere lidt velsmagende stenbider-rogn. Den medfølgende software er nemlig asiatisk ringe. Her er der absolut ikke nogen James Bond-stil af nogen arter.
Men imponatorværdien for enheden er i top, og det er prisen beklageligvis også. Panasonic vil have 4.999,- kroner for enheden.
Det er lidt underligt, da prisen i England er omkring 270 pund, prisen i USA er 299 dollars, og Panasonics egen anbefalede europæiske udsalgspis er 449 euro. Omregnet til danske kroner, bliver det ingen af stederne over 3.500 kroner inklusive lokale afgifter.
Det kan da ikke være rigtigt, at man kan købe enheden i USA via internet, betale dansk moms, og stadigvæk spare 50 procent i forhold til den danske udsalgspris - Vel?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere