Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. maj 2003.
Serverpasning: Servere er som spædbørn - uden konstant pasning kommer de i uføre. Det er der flere midler imod, og til Linux er det endda gratis.
Historisk set er server- og disk-styring en disciplin der varetages af (virtuelt) hvidkitlede personer, der sidder et lokale ved siden af serverrummet og kigger på en overvågningsskærm, mens uanede mængder af kaffe og cola konsumeres.
Men sådan er verden ikke længere. De hvide kitler er for længst væk, og det er for dyrt at bruge rigtige mennesker til systemadministration. Derfor er der vokset en industri op omkring software til systemadministration. Det er virksomheder som Computer Associates (CA), Tivoli, BMC, NetIQ og flere andre.
Men alle serverfabrikanter leverer i dag administrationssoftware med deres systemer lige som alle storage-fabrikanter leverer styringssoftware med. Det er jo glimrende, men det kræver, at man sætter sig ind i disse stykker software. Det er specielt et problem, hvis man befinder sig et blandet miljø.
Detektering af problemer
Systemadministration består nemlig hovedsagelig af tre ting: Identifikation af problem, udbedring af problemet og dets følger samt styring af forandringer i servermiljøet. Oprettelse af nye brugere eller ændringer i diskkonfiguration er typiske opgaver i denne sammenhæng.
I mange tilfælde er det glimrende, at systemadministrationssoftwaren kan advisere om fejlårsagen, men det fortæller ikke om de korrekte handlinger til at fjerne fejlen. Hvis en diskbackup for eksempel er fejlet, skal der eksistere en vurdering af konsekvenserne. Måske er det livsnødvendigt, at der bliver taget backup af serveren, hvorfor den skal tages ud af drift. Måske skal backuppen bare rescheduleres, og den nye backup overvåges ekstra nøje.
Der findes software, der kan forudsige problemer med servere og lagringssystemer. Både CA og BMC har denne type software, men ofte er serversystemerne for komplekse til, at softwaren er nyttig.
Et eksempel kunne være, at en ny applikationsversion sættes i drift, og den på grund af en lille fejlkonfiguration genererer store mængder beskeder i applikationens logfil. Derved løber en disk fuld, og applikationen stopper. Fejlen rapporteres som fuld disk og en død applikation. Reparerer man bare symptomerne kommer problemet igen.
Men det er meget få adminstrationsystemer, der kan knytte en forbindelse mellem applikationer og systemsymptomer. Det er som oftest gætteværk.
Dagligdagen skal være nem
Men mange problemer kan klares med en portion forudseenhed og en klat omtanke, hvilket giver bedre forudsætninger for at gætte rigtigt.
Den nye båndstation skal måske lige testes, inden den sættes i produktion, eller der skal foretages en øvelse i genetablering af ens e-postserver.
Det kræver alt sammen, at der er større mængder af tid. Og det kræver igen, at den daglige rutine bliver så nem som muligt.
Det betyder, at ændring af passwords, tildeling af printere og modifikationer af brugerprofiler helst skal være så nemt som muligt. Alle de store administrationssystemer tilbyder dette, og Windows Server har også en forholdsvis nem intern administration. I Linux-miljøet er det hidtil foregået ved at redigere i mere eller mindre mystiske tekstfiler. Det mener flere analytikere har været hæmmende for udbredelsen af Linux.
Hjælp til Linux
Heldigvis er der nu kommet flere løsninger, der alle gør det nemt at administrere et Linux-system. En af dem hedder Webmin og er en Open Source løsing baseret på Unix-sproget Perl. Her kan selv besværlige serveroperationer, som konfigurering af e-postsystemet Sendmail, klares med nemhed.
Dermed bevæger systemadministration sig ind på samme U-kurve, som resten af server-verdenen. Det er enten de små simple løsninger, eller det er de store samlende systemer, der er vækst i.
