Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. maj 2003.
Småpengekasser er
dyre og besværlige at administrere, og derfor overvejer flere offentlige institutioner at indføre mikrobetalinger via internet.
E-mønt
Skolebørnenes mælkepenge,
fisketegn og digitale museumsoplysninger er blandt de ydelser til mindre beløb, som det offentlige kunne kræve ind via mikrobetalinger. Men i dag er der kun Èn offentlig institution, der benytter sig af en reel mikrobetalingsløsning - nemlig Farum Kommune. Kommunen bruger Valus-systemet til at tage betaling for aktindsigt i de svimlende restaurantregninger og andre bilag fra borgmester Brixtoftes regeringstid.
- Det koster i dag ofte mere at administrere en småpengekasse, end man tjener på den, forklarede Rasmus Juul-Nyholm fra konsulentfirmaet MOC Company på en konference om emnet, arrangeret af Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH).
MOC Company har i en rapport sat fokus på det offentliges muligheder i forbindelse med indførelse af mikrobetalinger.
Rapporten ser ikke kun på overflytning af eksisterende ydelser, som i dag kræver administration af en pengekasse, men også muligheden for at skabe nye services med egen-finansiering via mikrobetaling.
- Nogle af de ydelser kunne være politisk følsomme, mens andre bare er praktisk problematiske. Men man ville kunne tilbyde mange nye ydelser, hvis de blev brugerfinansieret, sagde Rasmus Juul-Nyholm, som efterlyste politisk stillingtagen til emnet.
Danskerne er åbne
Ifølge Gallup er Danmark det land, hvor borgeren er tryggest ved at bruge internet i transaktioner med det offentlige. PLS Ramböll beskrev i en rapport sidste år, at næsten 60 procent af danskere efterspørger muligheden for at betale for offentlige ydelser via nettet. 29 procent af netbrugerne har allerede benyttet sig af den mulighed.
Derfor konkluderer MOC Company, at det offentlige kunne være med til at skubbe en udvikling i gang på mikrobetalingsområdet, samtidig med at man opnåede såvel besparelser som nye indtægtskilder. Der peges især på kulturområdet, hvor adgang til digitalt materiale fra eksempelvis Filminstituttet og Statsbiblioteket allerede overvejes. Men selv om flere offentlige institutioner godt kan se muligheder i mikrobetalingsområdet, lægger etableringsomkostninger til ny teknologi og tvivl om det reelle indtægtsgrundlag på nettet en bremse for tiltagene.
Omkostninger dækkes ikke
- Jeg er ikke overbevist om, at vi ville få mange flere penge i kassen. Det ville måske dreje sig om 15 procent, og det er ikke så meget for os, sagde Jørgen Bohn fra Fiskeridirektoratet, som blandt andet administrerer fisketegn til lystfiskere og lige som andre offentlige institutioner er under et vist politisk pres for at digitalisere arbejdsgange. Han pointerer, at udgifter til etablering af eksempelvis mikrobetaling eller andre betalingsløsninger skal tages fra årets budget. Fisketegn-systemet har i lighed med mange andre offentlige kasser intet overskud. De 28 millioner kroner, som bliver til overs efter betaling af administrationsomkostningerne ved direktoratets årlige indkomst på 31 millioner kroner, går til udsætning af fisk. Nogle offentlige institutioner flirter dog allerede med elektroniske betalinger - men her har mobiltelefonen overhalet internet indenom. Danmarks Radio bruger overtakserede SMS'er i programmet Stjerne for en Aften og i Københavns Kommune kan man bruge mobilen til at betale for parkering.
billedtekst:
Mikrobetaling kunne være en logisk løsning til erhvervelse af fisketegn, som kræver forevisning af kvittering på fiskestedet. Men der er ikke afsat midler til it-investeringer i mange
offentlige institutioner.
