Magasin du video

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. maj 2003.


Tema: streaming

Et netværk af videoservere sender reklamer og informationer til 84 plasmaskærme i Magasins fire afdelinger. Stormagasinet er pionerer med et medie, hvor man har et halvt sekund til at fastholde seeren. Kunderne kan lide ideen, udviklerne elsker den, og Magasin tjener penge på den.

Flerskærmsvideo
Det tager omkring en time, fra Magasins afdelinger har fået ideen om et spottilbud, til at de to personer i Magasins New Media-afdeling har et reklamespot kørende på flokken af 42 tommers plasmaskærme, som er opstillet i stormagasinet.
Her kører konstant et ti minutters program, der består af 60 procent reklamer for Magasins leverandører, mens Magasin-informationer og egenreklamer dækker resten af sendefladen.
- Det er et medie, hvor kunden skal fanges inden for tre skridt. Det oversætter vi til et opmærksomhedsvindue på et halvt til to sekunder, hvor et websted har omkring fem. Budskabet skal derfor helt op til glasset - vi har nemlig ingen lyd på og samtidigt skal vi formidle en Magasin-stemning, siger udvikler i Magasins afdeling for New Media, Morten Ildal.
Sammen med kollegaen Thomas Hilfling står han for design, produktion og afvikling af programfladen på Magasins videoservere.
- Vi er pionerer på denne løsning, som Magasin fik inspirationen til hos stormagasinet Selfridges i England. Her kørte den pc-baseret med Macromedia Flash og Director. Vores løsning er rent videobaseret. Det gør det meget nemt selv at producere indslag, hvilket vi da også gør, siger Morten Ildal.

Nyt medie
Video, skilte og stillbilleder bliver designet i 16:9-bredformat, hvilket var noget af en udfordring, da dette ikke er et normalt grafikformat til web eller print.
En anden udfordring er driftovervågning, hvor Sonyovervågningssystemet ikke har automatiske alarmfunktioner, hvis en videoserver stopper.
Men Magasin har været pilotkunde på konceptet hos Sony og har haft mulighed for at præge udviklingen af softwaren, hvilket de to udviklere tager i bedste pionerånd.
Systemet er i fuld drift i dag, hvor billedsproget videreudvikles løbende, netop for at fange opmærksomheden endnu bedre.

Billedtekst:
Der sidder mere end 80 store plasmaskærme i stormagasinet Magasins fire afdelinger. Der er ingen lyd på det 10 minutters videoprogram med reklamer fra eksterne annoncører og Magasins egne informationer. Kunderne savner dog ikke lyden, der blandt andet er fjernet for ikke at belaste betjeningen.
Foto: Torben Klint

Boks:
Kunderne mener
En undersøgelse, som Magasin har foretaget, viser, at 75 procent af kunderne kunne lide konceptet med storskærmene. 11 procent så mere end 30 sekunder af video på skærmene, mens 72 procent kunne huske mere end en reklame. 76 procent ønskede ikke lyd på skærmene.
Ud fra undersøgelsen betegner Magasin selv projektet som en succes. Også på annoncørfronten er konceptet blevet positivt modtaget - selv i et vigende annoncemarked.

Boks:
Teknikken bag Magasins løsning
Al produktion og distribution foregår centralt på Magasin på Kongens Nytorv i København. Der anvendes Adobe Illustrator, Photoshop og AfterEffects, Canopus ProCoder videokomprimeringsprogram og videoredigering fra Media100 som elementer i produktionen. Bredformatvideoen komprimeres til MPEG2, der transmitteres via FTP til den 40 gigabyte store harddisk på en flok Sony NSP-100 videoservere. Disse viser derefter videoen på en eller flere 42 tommer plasmaskærme. Videosekvenserne sammensættes i lister (playlists), som kan styres centralt. Visningen kan også tidsstyres.
Videoserverne sidder på deres eget IP-netværk, der primært belastes under transmissionen af de 10 minutters video, som fylder 2,2 gigabytes. De forskellige Magasin-afdelinger er bundet sammen via 2 Mbit/s-linier.
Der er således ikke tale om streaming, som ville kræve en dyrere netværksinfrastruktur og en pc under hver skærm. Ved at anvende NSP-100 videoserverne som cache er der ikke krav om en konstant høj båndbredde i netværket, men samtidigt betyder MPEG2-kvaliteten på 9 megabit/s, at billedet står i minimum DVD-kvalitet.

Billedtekst:
I Magasins afdeling for New Media hersker en pionerstemning. Morten Ildal (tv.) og Thomas Hilfling er udviklere og siger:
- Det er et ny medie, hvor vi udvikler form og indhold. Det skal både være lækkert, have en stemning og samtidigt bringe et budskab ud ultrahurtigt. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere