Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. april 2003.
Et hold på 15 nordjyske kvinder efteruddanner sig lige nu med henblik på at indtage en mandlig bastion - nemlig it-chefstillinger. EU's Socialfond har spyttet 2,8 millioner kroner i projektet. I Prosa glæder man sig først og fremmest over, at der bliver flere med lederkvalifikationer i branchen - uanset køn.
EFTERUDDANNELSE
Kvindelige it-chefer er omtrent lige så sjældne som pandaer, men i modsætning til den brogede kinesiske bjørn, ser det ud som om, der bliver flere af de førnævnte. Det er i hvert fald målsætningen bag et projekt på EDB-Højskolen i Aalborg, "Kvinder - IT og Ledelse", som i øjeblikket har 15 kvinder i faste job på skolebænken med henblik på at efteruddanne dem til it-chefstillinger.
Hjernen bag projektet er Ulla Verner, som også selv mest er omgivet af mænd i sin stilling som centerleder på EDB-Højskolen.
- Jeg fik ideen for flere år siden og så det som et spændende projekt. Jeg ville gerne se nogle flere kvindelige it-chefer, for jeg ser, at de kan det her, og at de vil være rigtig dygtige.
Fra EDB-Højskolen gik man i gang med at søge såkaldte Mål 2 midler fra EU's Socialfond med henblik på at starte en efteruddannelse for kvinder, der vil stile efter it-chefstillinger. Mål 2-midlerne gives blandt andet til regionsudvikling, og her betragtes Nordjylland som et såkaldt randområde med ret til EU-støtte.
De 15 kvinder, som startede på uddannelsen sidste sommer, har forskellige baggrunde for at søge mod it-chefstillinger. Flere har datamatiker-baggrund og andre er universitetsuddannede. Trine Saaby er uddannet bygningsingeniør og fik mod på at videreuddanne sig i forbindelse med et jobskifte i Frederikshavn Kommune, hvor hun gik fra en lederstilling i kommunens miljøcenter til at blive del af en kommunikationsgruppe i kommunens serviceforvaltning.
- Jeg kunne se, at det blev mere og mere it-orienteret, og i særdeleshed kom jeg til at arbejde meget med vores hjemmeside, som på det tidspunkt skulle revideres og redesignes. Hun fik trumfet igennem, at hun skulle på kurset og har ikke fortrudt valget nu knap et år inde i forløbet.
- Jeg bliver gladere og gladere for det. Jeg kan forestille mig, at jeg om nogle år sidder i en lederstilling på it- og kommunikationsområdet på det kommunale område. For jeg kan jo også se, at vi først nu står på toppen af isbjerget med hensyn til elektronisk selvbetjening i det offentlige. Når de ældre kommer med, vil der begynde at ske endnu mere, siger Trine Saaby.
Hun er især begejstret for it-delen i kurset, fordi det giver mulighed for selv at vælge, hvilke it-kompetencer, man vil opgraderes med.
Mangel på gode ledere
Hos it-fagets fagforening Prosa kender man ikke andelen af kvindelige it-chefer.
Men arbejdsmarkedssekretær Eva Christensen vurderer den som noget lavere end kvindernes andel generelt af it-faget, som er omtrent 20 procent.
Hun bifalder det nordjyske tiltag, men ikke kun fordi, det giver flere kvindelige ledere.
- Vi har netop gennemført en stor arbejdsmiljøundersøgelse, som viser, at folk med lederkvalifikationer generelt er en mangelvare i branchen. Men samtidig er it-branchen på mange måder medbestemmende for, hvordan man kommer til at arbejde i andre brancher, og derfor er det da også væsentligt, at der kommer kvinder i lederstillinger, siger Eva Christensen.
Med sin ingeniørbaggrund afskrækkes Trine Saaby dog ikke af tanken om mest at blive omgivet af mænd efterhånden som it-kompetencerne hober sig op i cv'et - for det har hun altid været vant til. Og hun mener ikke, at kvinder som overvejer at bevæge sig opad i hierarkiet skal lade sig afskrække af it.
- Man skal gøre sig klart, at det ikke er farligt. Vi kvinder lider jo en del af tastaturangst og tror, at kun mænd kan programmere, men det er jo helt forkert, siger hun.
læs mere: www.kviol.dk
Billedtekst:Ulla Verner vil gerne se flere kvinder i lederstillinger i it-faget og har nu
15 kvinder med lederambitioner på skolebænken.
