Det blå øje i det høje

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. april 2003.


IBM er på vej ind på markedet for video-overvågning. Her er IP-baserede kameraer på vej ind, hvor fabrikanter som Sony har zoomobjektiverne indstillet på mulighederne for at tilslutte videokameraerne til virksomhedernes netværk.

IP-video
I begyndelsen af marts annoncerede IBM sin entre på videoovervågningsmarkedet. IBM vil i første omgang tilbyde konsulentservices med henblik på at integrere videokameraer i virksomhedens sikkerhedsstrategi.

På længere sigt forventer IBM, at der vil komme sidegenvinster i form af hardware- og software-salg i forbindelse med behandling og lagring af digital video fra overvågningssystemerne.

Hele markedet for videoovervågning forventes ifølge analysinstitutet J.P. Freeman at overstige fem milliarder dollars i 2005, og IBM forventer at tage markedsandele i løbet af kort tid.

Ifølge IBM er initiativet en del af IBM's totale strategi om styring af en virksomheds ustrukturerede data. IBM har udbygget deres Content Manager-software med henblik på at kunne håndtere video, som lagres i en DB2-database.
IBM forventer, at det næste vækstområde for datalagring vil være lagring af de såkaldt ustrukturerede data, som for IBM betyder analoge data, der ikke er indekserede.

Det kunne for eksempel være scannede dokumenter, telefonsamtaler og billeder fra overvågningskameraer.
For at kunne tilbyde komplette løsninger vil IBM samarbejde med forskellige leverandører af videokameraer.

Konvergerende marked
En af disse er Sony, som har leveret traditionelle CCTV-løsninger i lang tid. Men hele markedet for overvågningskameraer er på vej mod digitale kameraer, der streamer billeder til en central server.
Det betyder fordele i forhold til kameraernes funktionalitet, men det kan samtidigt betyde, at en virksomheds netværk bliver yderligere belastet med strømme af IP-data fra disse enheder.

Denne type af problemer dukker frem nu, når virksomhedernes it-netværk bliver brugt til andet en ren computer-til-computer-kommunikation og med den stadig større anvendelse af IP-baseret kommunikation.
Quality of Service betyder for eksempel noget helt forskellig for en it-administrator, der regner i svartider og båndbredde, og CCTV-personerne, der regner i billeder pr. sekund og billedstørrelser.

Adminstrationsforviklinger
Dertil kommer sikkerhedsaspektet, da de traditionelle it-sikkerhedssystemer ikke er forberedt til håndtering af videodata.

Samtidig har administrationssystemerne til videoovervågningen ikke integration til resten af en virksomheds administrationssystemer.

En systemadministrator har ikke nødvendigvis adgang til videostrømmene, ligesom brugere af videoovervågningssystemet ikke automatisk er i stand til at håndtere andre (og måske relevante) dele af sikkerhedssystemerne.
Ofte er de personer, som normalt står for en virksomheds videoovervågning, ikke en del af it-organistationen og derfor måske ikke med i en it-sikkerhedsstrategi.

Integrationshovedpine
Dette misforhold skyldes ifølge direktør i sikkerhedsfirmaet Fort Consult, Ulf Munkedal, at IP-enheder i virksomhedernes netværk endnu noget nyt.

- Der er ved at komme flere og flere enheder med IP-tilslutning. Der er for eksempel pumpestationer med indbygget VPN-klient, og alle den slags tilslutninger kræver, at man tænker sikkerhed. For eksempel bør alle IP-enheder køre på et separat net, og man skal tænke på, at andre kan få adgang, siger Ulf Munkedal.
Han nævner, at anvendelse af IP-kameraer på offentlige steder også betyder, at der er en offentlig IP-tilslutning. Her kunne man forestille sig, at en person simpelthen pillede stikket ud af kameraet, og gav sig til at snuse på det interne netværk i en virksomhed.

- I fremtiden tror jeg, at netop integration af ip-enheder bliver en større hovedpine i de virksomheder, hvor sådanne enheder findes. De kræver, at man opstiller separate regler og strategier for opstilling og anvendelse af dem. Derved ender sikkerhedsstrategien ikke med at blive en stor uoverskuelig funktion, siger han.

Billedtekst:
Direktør i sikkerhedsfirmaet Fort Consult, Ulf Munkedal mener at IP-enheder som f.eks. pumper, IP-kameraer med mere vil være en sikkerhedsmæssig udfordring for virksomhederne i fremtiden.

Boks:
Digitalt spring for videoovervågning
CCTV står for Closed Circuit Television, og er traditionelt en analog løsning, hvor signalerne fra kameraerne føres i analoge kabler til en eller flere tv-skærme. Signalerne gemmes på VHS-bånd, der kører med lav hastighed.
Men det er fortid. I dag består et overvågningskamera ofte af et kameramodul, der stammer fra et konsum-videokamera, og en it-del.
Det viste kamera fra Sony kan for eksempel bruges i mørke omgivelser ned til 3 lux, da Sonys konsumvideokameraer netop har mulighed for at bruge infrarødt lys til at danne billeder med.
Kameraet leverer videostrømme komprimeret i MJPEG (Motion JPEG), hvilket betyder, at videobillederne er komprimeret hver for sig. I modsætning til MPEG1 og MPEG2, hvor videobillederne komprimeres gruppevis, betyder MJPEG-komprimeringen, at billeder nemt kan fiskes ud som digitalfoto og dermed anvendes i for eksempel efterlysninger.
Kameraet sender via FTP-protokolen og leverer dermed en strøm af UDP-pakker til en server. Kameraet kan også fungere som FTP-server, idet kameraet indeholder to pc-cardpladser, der kan anvendes til harddiske eller rammoduler.
Dermed kan man oprette kameranetværk uden at skulle bruge en computer, eller kameraet kan gemme billederne lokalt, hvis det mister netværksforbindelsen.
Kameraet kan styres via browserbaseret konsolsoftware. Her kan zoom og bevægelser forprogrammeres. Kameraet kan enten være tidsstyret eller styret af den indbyggede bevægelses-indikator. Dermed kan kameraet for eksempel scanne et større område med regelmæssige mellemrum, hvor det automatisk vil fokusere på en dør eller port, hvis der er bevægelse ved denne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere