Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. marts 2003.
Tirsdag i denne uge beredte 85.000 amerikanere sig på at marchere mod Washington. Men det gik ikke ud over det spæde forårsgræs på plænen foran Det Hvide Hus, og den store menneskemængde kom ikke sværmende ad politiafspærrede alleer med skilte og bannere. I stedet sad de derhjemme i Iowa, Oklahoma og på Hawaii og foranstaltede et flermedielt spam-angreb på den amerikanske regering. Telefoner, telefaxer og e-mail-servere glødede med i gennemsnit et opkald i minuttet i forsøget på at få amerikanske kongresmedlemmer til at vende sig mod præsident Bushs krigskurs.
Det var den anden telefonstorm mod
Washington inden for tre uger og kun et af flere samtidige tiltag, som udgår fra hjernen bag MoveOn.org, den 22-årige new yorker Eli Parisers beskedne hjemmekontor. Og imens de virtuelt protesterende masser lyttede til baggrunds-muzak i deres venteposition på den hårdtarbejdende kongres-telecentral, kunne de passende trykke en "Inspections Work - Wars Don't" bagrudestreamer ud fra web-stedet.
600.000 mennesker verden over er tilmeldt MoveOn.orgs nyhedsbrev, herunder et anseeligt antal danskere, og forleden afleverede den Oscar-vindende skuespiller Jessica Lange i selskab med kollegerne Steve Buschemi og Ethan Hawke en million internationale antikrigs-underskrifter til den amerikanske FN-delegation, indsamlet via webstedet.
De virtuelt koordinerede menneskemasser, som kan udkommanderes med få tasteslag på en laptop, er blevet kaldt smart mobs - kloge pøbler - fordi de lynhurtigt kan mobiliseres til virtuelt angreb på et fælles mål eller sendes i march på gader og stræder. Sidste måneds antikrigsdemonstrationer i alverdens hovedstæder udgjorde i Berlin, Rom og London de største menneskeopbud siden Anden Verdenskrig. Selv på Antarktis holdt et par forfrosne sjæle demonstration, og mobiliseringen ville næppe have været mulig uden internettet og mobiltelefonernes udbredelse.
Et sådan fælles viljeopbud kan ikke undgå at fascinere de fleste. Og det har aldrig været lettere at være med i en massebevægelse. Måske er det faktisk blevet for let, for ikke alle medlemmer af de såkaldte kloge pøbler virker lige kløgtige, trods de givetvis gode intentioner.
Mens de fleste nøjes med at trykke på den bekvemme "videresend"-knap og gør deres indsats for verdensfreden fra kontorstolens relative komfort, tager de mest overbeviste soldater i de spontane massebevægelser tilsyneladende stærkt risikable beslutninger med ADSL-hastighed. Busser fyldt med såkaldt menneskelige skjold - heriblandt en stærkt mediedækket fynsk gymnasieelev - begyndte allerede for flere uger siden at rulle ind i Bagdad.
Nogle fortæller til medierne om pludselige indskydelser af nærmest religiøs karakter, der har fået dem til at tage på fredskorstog over de mellemøstlige bjerge i busser af en køremæssig forfatning, som kunne få selv hærdede Tvind-folk til at blegne. Med andre får man fornemmelsen af, at de dyrker den truende krigsfare på egen krop som en bizar form for ekstremsport.
Umiddelbart før den sidste Golf-krig placerede Saddam Husseins regime et antal gidsler ved oplagte bombemål rundt om i landet. I et interview med Salon.com erindrer en af dem, en tidligere konsulent hos Arthur Andersen, hvordan han i 1990, rystende af dysenteri og kaget ind i egen afføring, i ugevis stod ved en irakisk fosfatfabrik og afventede at få en bombe i hovedet af sine landsmænd.
Man kan indvende, at risikoen for at blive taget som reelt gidsel i stedet for frivillig fredsvagt hører med, hvis man vil gøre den ultimative indsats for freden. Det er nemt at være lænestols-aktivist og måske hyklerisk at ryste på hovedet af dem, der tør tage en fysisk risiko, mens vi andre måske lige kan bekvemme os til at tøffe med i et fakkeloptog foran den amerikanske ambassade, hvis det ikke regner - og ellers sende fredskædebrev nummer 117 videre til sagesløse venner og kollegaer. Men at de færreste af fredsnomaderne har den fjerneste anelse om, hvad der eventuelt venter dem under et angreb, er der vist ingen tvivl om.
Vor fynske ungersvend med hestehalen brød sig da heller ikke om duften i medinaen og er vendt hjem.
Efterhånden som de amerikanske tropper rykker nærmere - som alle iagttagere forventer, at de vil gøre uanset FN's holdning til et angreb - vil flere nok foretrække at gøre det samme. Hvis de kan. Hvis ikke, får de sammen med den hårdt plagede irakiske befolkning, som i modsætning til internetkorsridderne er tvangsindlagt til seancen, måske en real-life Doom-oplevelse i 3D, som kan få blodet til at isne i årerne på selv de hårdeste spilentusiaster.
