Science fiction webcam

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. februar 2003.


Logitech Quickcam Cordless er noget så cool som et trådløst webkamera i sort science fiction-design. Men det er uheldigvis mere kult end cool på grund af analog teknik.

første KIG
Godt forsøg: Logitech er et af de få firmaer, som tør eksperimentere, og det fortjener de ros for. Deres nyeste ide hedder QuickCam Cordless og er et webcam med en trådløs forbindelse mellem selve kameraenheden og en basestation, som sættes til pc'en via USB.

Begge dele er i et sort futuritisk design med overtoner af voodoo. Flot i et mødelokale og nemt at placere i en hjem med B&O fjernsyn og Montana reoler.

Der er forskellige holdere i samme design til kameraenheden med i kassen, sammen med en strømforsyning, sådan at kameraenheden kan monteres permanent i for eksempel et mødelokale.

Derved kan man etablere designløsninger til telekonferencer eller fjernmøder med pc-teknologi til en fornuftig pris.
Quickcam Cordless koster nemlig en krone mindre en 2.000 kroner inklusiv moms. Det er dyrt for et webcam, men rasende billigt for en konferenceløsning.

Analog støj
Og vi testede da også Logitechs kamera, som en konferenceløsning. En bærbar, en projektor og det trådløse webkamera var opstillingen.

Det så cool ud, men der gik hurtigt kult i projektet. Logitech anvender nemlig analog transmission på 2,4 gigahertz-båndet mellem kamera og basestation, der kan anbringes op til 25 meter fra hinanden.

Den analoge transmissionsform betyder, at billedet viser god gammeldags videostøj i form af støjstriber og "myrernes kamp", når man kommer ud over de 25 meter.

Og denne afstand er mål i fri luft, hvor de to enheder kan se hinanden. Kommer der en væg imellem enhederne, falder rækkevidden til under 10 meter, hvor der er godt med støj på billedet.

Med lidt justering, går det dog fint i mødelokaler, og der er altså noget science fiction over analog videostøj. Langt de fleste science fiction film har nemlig billedrul og analog støj på videotransmissioner, selv om man må formode, at digital video er standarden i fremtiden.

Ingen sameksistens
Men filmen stopper, så snart der kommer anden trafik i 2,4 gigahertz-båndet. Her bor der nemlig også IEE 802.11b lokalnet og Bluetooth.

Et forsøg på at bruge trådløst LAN gik helt galt. Resultatet blev, at kameraet slog både den trådløse LAN-forbindelse ud, lammede en DECT-telefon og forvirrede en Bluetooth-mus totalt.

Efter en del flytten rundt med de forskellige enheder og brug af de i alt fire videokanaler, som kameraet tilbyder, lykkedes det at få LAN-forbindelsen tilbage igen, men billedet fra kameraet havde støjstriber, som kun forsvandt da LAN access point-enheden blev slukket.

Nu er de jo ikke alle, som anvender alle disse typer af trådløse enheder samtidigt, men det bliver mere og mere almindeligt. Logitech QuickCam Cordless er en god og cool idÈ, men den analoge teknologi kan gøre den problematisk. Uheldigvis er det ikke muligt at checke, om der er for meget støj på anden måde end ved at prøve - og det er nok ikke så cool.

Boks:
Logitech Quickcam Cordless
Pris 1.999 kroner inklusive moms
www.logitech.com

¥ Godt design
¥ Trådløs løsning
¥ Analog transmission og dermed støjfølsom

Billedtekst:
Kameraenheden til Logitechs trådløse webcam er en blanding af science fiction og lidt voodoo.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere