Politikere undervurderer nano-revolution

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. februar 2003.


Danmark kan gå glip af en frontrolle i udviklingen af nanoteknologier, fordi politikerne satser for bredt, mener direktøren for et ny europæisk erhvervsnetværk. Men Venstre fastholder, at udviklingen endnu er for usikker til at poste yderligere midler i området.

forskningsmidler

Hurtigere, mindre og mere effektivt. Nanoteknologi gør det muligt at manipulere med materialer på molekyle- og atomniveau. Metoderne giver allerede nu nye landvindinger inden for datalagring, men mange brancher vil blive berørt i fremtiden. Ifølge analytikere vil der inden for 10 år være et 300 milliarder dollars potentiale for årsomsætning på nanoteknologi blot på det elektroniske område.

Med de muligheder for øje har EU dedikeret næsten 10 milliarder kroner til området i det sjette rammeprogram for forskning. Herhjemme har Videnskabsministeriet afsat 60 millioner kroner fra UMTS-licensmidlerne til forskning inden for nanoteknologi - det er knap det halve af, hvad der er afsat til specifik it-forskning.

Beløbets størrelse viser ifølge direktør i European NanoBusiness Association (ENA) Stefan L. Hansen, at danske politikere endnu ikke har forstået perspektiverne i nanoteknologi.

- De politiske initiativer er alt for brede. Vores hjemlige politiske kludetæppe giver en ubrugelig erhvervspolitik, hvor vi ikke satser specifikt. De små lande kan faktisk godt være med, Schweiz pumper eksempelvis milliarder af kroner i området lige nu, siger Stefan L. Hansen.

Men medlem af Forskningsrådet Tina Nedergaard (V) afviser, at regeringen nøler på området.

- De 60 millioner kroner er klart udtryk for en satsning på nanoteknologi, men det er jo stadig et meget usikkert område. Der skal opbygges et netværk, og det er universiteterne begyndt på, så det ser jeg som et sundhedstegn.

Erhvervslivet må også selv sørge for at skabe de forbindelser, der skal til, selv om regeringen gerne støtter op, siger hun.

Professor Flemming Besenbacher er som leder af Interdisciplinary Nanoscience Center ved Aarhus Universitet og medlem af Naturvidenskabeligt Forskningsråd en af de fremmeste repræsentanter for det danske forskningsmiljø på området. Og han er ikke nødvendigvis enig med hverken ENA eller politikeren, selv om han i en rapport fra Forskningsrådet anbefalede en offentlig investering på 100 millioner kroner.

Ingen grund til klynk
- Jeg vil ikke klynke over de 60 millioner kroner, og faktisk er der afsat et lignede beløb både i 2004 og 2005. Vi må bruge disse penge på bedst mulig vis og så forsøge at overbevise politikerne om, at området er værd at satse på, siger Flemming Besenbacher.

Men han mener, at de danske politikerne måske burde gøre som i USA, hvor præsident Bill Clinton i sin embedsperiode tilførte store offentlige summer til forskning inden for nanoteknologi, for at virksomhederne kunne drage nytte af den til produktudvikling.

- Det, Clinton og hans embedsmænd påpegede, er, at vi endnu ikke ved, hvor de mest spændende og visionære muligheder inden for nanoområdet ligger. Man kan ikke forvente, at førende danske virksomheder for alvor investerer i dette område for nuværende, hvor de kommercielle anvendelsesmuligheder stadig ligger mindst tre-fem år frem i tiden. Det fornuftigste nu er at satse på forskning i nanoscience samt af få uddannet nogle unge mennesker med tværfaglige kompetencer inden for området, siger Flemming Besenbacher.

Boks:
Ned i detaljen
Nanoteknologi gør det muligt at agere på naturens præmisser ved at manipulere på det molekylære og atomare niveau i størrelsesforholdet en milliontedel af en millimeter. For it-branchen er der især et par områder, som kan give omvæltninger allerede inden for få år:
Batterier: Prototyper er allerede udviklet, som giver genopladelige batterier ti gange så megen kraft.
Hukommelse og datalagring: Det forventes, at bittesmå nanoteknologiske ram-typer med voldsom stor kapacitet vil være lancerbare inden for fem år, og teknologierne kan revolutionere et væld af mobile enheders muligheder for datalagring. En lang række virksomheder forsker på området. HP har lagret 1.000 64-bit hukommelseskredsløb på enden af et enkelt menneskehår. IBM har i sit Millipede-projekt lagret en terabit på en kvadrattomme. Hos Intel har nanoteknologi allerede været med til at gøre processor-producenten til branchens mest effektive.
Optisk switching: En teknik kaldet nanoimprinting bruges allerede i fremstillingen af optiske komponenter, som kan arbejde med lys på partikelniveau.
Skærme: Flere firmaer hævder, at de allerede i slutningen af året vil kunne lancere fladskærme bygget på de billige carbon nanotubes, hvilket kan gøre vægophængte fladskærms-tv til hvermandseje. (Kilde: CMP Cientifica)
Nano-netværk og uddannelse
European NanoBusiness Association (ENA) er blevet stiftet som et paneuropæisk erhvervsnetværk, der skal knytte forbindelser mellem forskning, politikere og erhvervsliv med henblik på at få skabt reelle applikationer og virkelige produkter ud af de nanoteknologiske forskningsprojekter. ENA afholder konference i København den 20. marts for virksomheder og investorer. www.nanoeurope.org.
Interdisciplinary Nanoscience Center ved Aarhus Universitet er en af de første tværfaglige uddannelsesinstitutioner på området: www.inano.dk.
Centrets forskningsskole findes på www.iNANOschool.dk

Billedtekst:
Verdens mindste operationelle computerkredsløb fra IBM fungerer ved hjælp af en dominoeffekt, når kuliltemolekyler bevæger sig hen over en kobberflade. Kredsløbet, som her ses i model, er i en størrelsesorden, så 190 milliarder styks kan placeres på toppen af det viskelæder, der sidder i den ene ende en skoleblyant.
Foto: IBM




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere