Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. februar 2003.
KLUMMEN
Alvorlighed - det her skal være alvorligt. Og det er it, vi taler om. 010010010'er i store mængder - uden så meget som en antydning af sarkasme, ironi eller bare lidt fjolleri. It-verdenen har aldrig fostret arketyper, symboler eller andre former for metaforiske mekanismer. Hvordan ser en god computerkonsulent ud? Eller en dårlig servicetekniker?
Det skyldes naturligvis, at der aldrig har været brug for det, fordi branchen altid har haft det forrygende godt. Det har den ikke længere, og nu er der bare ingen, der har energi, tid, råd eller fantasi til at få mytologien på plads. Og så er det alligevel ikke helt rigtigt, for der sker noget alligevel. Men det foregår i tegneserien Dilbert, hvor branchens hellige køer ender på grillen med salt i såret.
Og netop humor er et krydderi, der mangler i det teknologiske computerkøkken. For er der noget, som alle trods alt er enige om, så er det, at professionel it ikke er morsomt; det er nemlig meget meget seriøst.
Apple står som undtagelsen, men er ildeset i en branche, der har meget svært ved at gå et skridt tilbage og grine af sig selv og smile til de andre. I stedet ryster man nu på hovedet af Apple. Bliver de dog aldrig klogere, tænker de andre.
Nu er der jo ingen, der forlanger, at SAP hyrer en standup-komiker til at læse deres årsresultat op, eller at Microsoft bringer småpjattede reklamer, når de opsluger Navision. Havde der bare været antydning af humor et eller andet sted, ville der komme en brise af befrielse over emnet. Og humor betyder, at man netop har en distance til tingene. Kigger lidt på dem i nyt lys, finder andre vinkler.
Som det er nu, har den daglige stribe Dilbert eneret på it-humor. Se på bilbranchen, der er lige så teknologisk som it-folket, men har lært, at det er sundt at kunne træde bare et eneste skridt tilbage. Og måske smile af sig selv
Men mangler mytologien, er det svært at finde en skelet at hæfte humoren op på.
For i virkeligheden er al kommunikation om it forfærdelig forfærdende kontekst-sensitiv. Man skal vide, før man kan få noget at vide. Og ved man ikke, hvad informationsmodtageren ved, så ender indholdet som varm luft.
Det er der ikke noget unormalt i, men da der ikke er en mytologi at spille på, ingen arketyper at udfordre, ingen metaforer at spise, så er vi nede på et plan, hvor det er ren viden, der må drive værket.
Som en sidebemærkning betyder det også, at it-æstetikken forsvinder i en ingenørlommeregner. Ingen vil have computere i jugendstil eller sprælske farver. Ingen modefænomerner - kun megahertz. Mange har prøvet, men Apple er ene om at have bare moderat succes.
Hver tredje år kommer der bærbare computere med sprælske farver, og de ender alle på udsalg. Biler kan sagtens formes i retrostil og kastes på markedet i nye former. Det er der ingen, som gør af, men flere der køber til sidste vuf og wau.
Det samme med software. Der er ikke et lille spil i SAP/R3, så man kan fordrive tiden, mens økonomisystemet opdaterer. Ingen små billeder i Word af designernes børn og afslutningsfesten, da det hele var færdigprogrammeret. Eller et lille tegneprogram i Excel, så man kan tegne graffiti med musen, mens man taler i telefon. Ingen spræl - humoren er ikke til stede, og seriøsiteten emmer grå alvorlighed over alle fronter. Og det er synd!
