Svenskere får digitale domstole

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. februar 2003.


Dommere ved de svenske domstole får digitalt udstyr, som skal spare tid og penge og tilmed øge retsikkerheden. Med udstyret kan dommeren afhøre en tiltalt og styre fremvisningen af bevismateriale via storskærme. Herhjemme står lovgivningen i vejen, mens man på Grønland allerede har taget teknologien til sig.

VIDEOAFHØRING
Dommere bliver av-operatører, når de svenske domstole nu går i gang med en fuldstændig digitalisering af retslokalerne. Kameraer, videokonferencer og individuelle skærme til fremvisning af bevismateriale på powerpoint-slides eller en fjernafhøring af vidner skal være med til at lette arbejdsgangene i det notorisk langsomme juridiske maskineri.

- Vi undgår de ineffektive domstole med papir, der sendes rundt. Vi sparer megen tid og slipper for at gentage unødigt - vi får kvalitet i stedet for kvantitet. Med en højere kvalitet i vores arbejde får vi en bedre bedømmelse, og det øger retssikkerheden, siger Martin Weyler, der er dommer og teknikansvarlig ved Svea Hovrätt.

Det er Sony, som har leveret det tekniske udstyr i form af blandt andet kameraer, projektionsskærme, berøringsfølsomme skærme, lydanlæg og software. Charlotte Larsen fra Sony forklarer, at selskabet herhjemme er i samtaler med Domstolsstyrelsen om muligheden for at indføre lignende teknologier, men endnu hindrer den danske lovgivning som en af de få i Europa eksempelvis fjernafhøring af en anklaget eller vidneudsagn via videokonference. Det kræver en ændring af blandt andet retsbestemmelserne om bevisumiddelbarhed, men Charlotte Larsen tror, at politikerne vil være lydhøre for en ændring.

- Jeg ville ikke selv have det godt med at skulle stå over for en flok rockere som vidne, siger hun med henvisning til blandt andet den seneste Jønke-sag, hvor vidner kviede sig ved at stå ansigt til ansigt med den tidligere dømte morder.
I Storbritannien gik man i 1999 i gang med at se på lovgivningen om fjernafhøring for at afhjælpe omkostningerne ved retsmøder med den megen transport af indsatte. Efter en række forsøg med videokonferencer kunne man konkludere, at ikke alene blev omkostningerne lavere, der var også færre fangeflugter idet de indsatte blev i cellerne under retsmøderne. Det grønlandske hjemmestyre har ændret lovgivning efter samme devise, men endnu er Danmark altså ikke med.

Billedtekst:
I England viser pilotforsøg, at antallet af fangeflugter falder, hvis anklagede kan vidne fra varetægtscellen via videokonference. Fængselsvæsenet fandt desuden, at mange fanger var glade for ikke at skulle møde op i retten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere